Page 10

Jagt&Jæger 0116

BIOLOGI Kortlægning a i dansk fiskerif sælskader Igennem de senere år har der været et stigende konfliktniveau mellem fiskeriet og det stigende antal sæler i danske farvande. Det samlede antal spættet sæl i Vadehavet, Limfjorden, Kattegat, Bæltha- vet og vestlige Østersø er vokset fra omkring 2.000 dyr i 1976 til omkring 16.100 dyr i 2012, heraf fandtes 8.400 i Kattegat, Bælthavet og vestlige Østersø. Ved den seneste tælling i 2014 var der i alt mere end 18.000 spættede sæler i danske farvande. Den spættede sæl æder en række forskellige arter, herunder også en del arter af kommerciel interesse. For sælerne i Kattegat Skagerrak er det blevet opgjort at ca. 17 % af sælernes fødeindtag var torsk. En gennemsnitlig spættet sæl æder dag- ligt ca. 4 kg fisk. Det betyder at det samlede antal spættede sæler i Kattegat, Bælthavet og vestlige Østersø æder omkring 12.200 tons fisk årligt, hvoraf omkring 2.000 tons var torsk dengang undersøgelserne blev lavet i 1980 og 1997-98. Hvor meget torsk sælerne æder i dag vides ikke. Den samlede bestand af gråsæl i hele Østersøen inklusiv den Botniske Bugt er vokset fra omkring 2.000 dyr i slutningen af 1970’erne til omkring 40-50.000 dyr i 2014. Antallet af gråsæler i ICES område 24-25 er vokset fra ca. 260 i 2004 til ca. 1.800 i 2012. Alene ved Christiansø er antallet af gråsæler vokset fra 0 omkring år 2000 til mere end 400 observeret i 2013 og 2014. En nyligt udført undersøgelse af gråsælens fødevalg ved Anholt, Læsø, Rødsand og Christiansø baseret på DNA-analyser af sællorte viste, at 80 % af sælerne havde ædt torsk, 35 % havde ædt sild og 28 % havde ædt stenbider. En gennemsnitlig gråsæl æder dagligt ca. 5 kg fisk. Det betyder at gråsælens samlede konsum af fisk i Østersøen (inklusiv den Botniske Bugt) i 2012 var i størrelsesordenen 73.000 tons. Det vides ikke hvor stor en andel, der er torsk, men den må antages at være væsentlig. Direkte problemer med sæler ses udelukkende i fiskeriet med passive redskaber (garn, kroge, ruser) og kun disse er forsøgt kortlagt i nærværende projekt. De direkte skader består dels i fisk med bid- skader og dels i skader på redskaber (huller i garn og ruser samt ødelagte kroge og tjavser). Indirekte skader består i a) fisk, der er revet helt ud af redskaber, og som derfor ikke registreres, b) fisk der skræmmes bort fra fiskepladser/ud af (bundgarn) fiskeredskaberne, og c) "manglende" fangst som følge af ødelagte redskaber (huller i ruser m.v.). I nærværende projekt er der fremkommet dokumentation for periodiske ska- der i torskefiskeriet på den jyske vestkyst på 6-25% af den samlede fangst, svarende til et månedligt økonomisk tab på 5- 10.000 kr. pr. fartøj. Større garn- fartøjer, der fisker langt til havs, har dokumenteret månedlige tab på omkring 25.000, men som følge af disse fartøjers langt større fangster repræsenterer tabet alligevel "kun" i størrelsesordenen 3% af deres omsætning. I kulsofiskeriet nord for Djursland er der dokumenteret skader på 7% af fangsten af kulsøer svarende til et månedligt "tab" på omkring 7.000 kr. Direkte skader på redskaber kan have væsentlige økonomiske implikationer – specielt i rusefiskeriet. I nærværende projekt er det således dokumenteret, at en enkelt fisker i Limfjorden har haft en udgift på 330.000 kr. for at sælsikre sine ruseredskaber, hertil kommer anselige årlige udgifter til vedligehold af redskaberne. Fiskeriet omkring Bornholm med garn og kroge efter laks og torsk er stærkt plaget af sæler, og der er dokumente- ret et skadesniveau på 0-20% af fang- sterne af både laks og torsk. På enkeltrejser, eventuelt i kortere perioder, kan der opleves langt højere skadesfrekvenser. Det er karakteristisk, at skadesniveauet varierer overordentlig meget afhængigt af fartøj/fiskeripraksis, farvandsområde og årstid.  Til illustration heraf kan nævnes, at 2 videoovervågende garnfiskere som i 1⁄2-1 år har fisket i samme farvandsområde vest for Bornholm har haft henholdsvis 1.1% og 11,8% sælskadede torsk. Indirekte kan det samlede fiskeri, uanset redskab, påvirkes af sælerne Februar / Marts 10


Jagt&Jæger 0116
To see the actual publication please follow the link above