Page 12

Jagt&Jæger 0116

BIOLOGI i form af deres prædation på fisk og den heraf følgende negative effekt på kommercielle fiskebestande – dette er kun sporadisk berørt, og i øvrigt vanskeligt dokumentérbart. I flere farvandsområder (dele af Kattegat og indre danske farvande, omkring Bornholm, Limfjorden m.v.) forekommer det rimeligt at antage, at sælernes konsum har en mærkbar effekt også på fiskeriets målarter. Som det fremgår af kortlægningen er der i følgende 7 farvandsområder så store problemer med sælskader, at de betragtes som væsentlige for det kystnære fiskeris fortsatte eksistens: 1. Bornholm 2. Østsjælland (inkl. Møn) 3. Smålandsfarvandet/Sydsjælland (inkl. Nysted Nor/Rødsand) 4. Nordlige del af Storebælt 5. Nord-Djursland 6. Vestkysten mellem Horns Rev og Agger 7. Limfjorden Hertil kommer problemer i den centrale del af Nordsøen, hvor gråsæler periodisk påfører garnfiskeriet væsentlige problemer. I flere farvandsområder fiskes der stort set ikke længere: Limfjorden (efter konsumfisk), Smålandsfarvandet, farvandet nord for Fyn, farvandet nord for Djursland og omtrent op til Frederikshavn, Vesterhavet syd for Horns Rev, omkring Læsø og Anholt (med garn). Årsagen til dette er umulig at dokumentere – den forøgede sælbestand kan være en del af forklaringen. I det mindste for nogle af disse farvandsområder forekommer det, med baggrund i beregninger over sælbestandenes samlede konsum af fisk, plausibelt at sæler er medvirkende til den negative udvikling i fiskebestande og fiskeri. I tilgift til de nævnte direkte og indirekte skader kommer indirekte skader i form af forøget forekomst af torske- og leverorm. I 1983 viste en undersøgelse, at omkring 1/5 af torskene fanget ved Bornholm var inficeret med leverorm, og at de gennemsnitligt havde fire larver pr. inficeret torskelever. I 2014 viste en undersøgelse derimod, at 100 % af torskene fanget øst for Bornholm var inficeret og de havde gennemsnitligt mere end 80 orm pr. lever. Torsk fra Øresund var inficeret med både torske- og leverorm, men på et relativt lavt niveau. Forekomsten for torskeorm var 15 % med en gennemsnitlig intensitet på 1,2 orm pr. torsk. Leverorm forekom med en prevalens på 95 % og en gennemsnitsintensitet på 2,7. Torsk fra den vestlige Østersø fik kun undersøgt muskulaturen. Prevalensen for torskeorm var 27 % med en gennemsnitlig infektionsintensitet på 2,3 orm pr. fisk. Sådanne infektionsrater reducerer filet- og leverudbyttet og formentlig også afregningsprisen, men fiskeforarbejdningsindustrien har ikke ønsket at levere oplysninger til projektet om konsekvenserne af disse infektioner. En beregning af de fiskeriøkonomiske konsekvenser for fiskeriet af de øgende bestande af sæler forudsætter optimalt set en bedre dokumentation for sælskadernes direkte effekt, undersøgelser af indirekte effekter, og undersøgelser af sælernes indvirkning på bestandene af kommercielle fiskebestande. Kun de direkte effekter er det umiddelbart realistisk at fremskaffe dokumentation for, men heller ikke dette er, som vist i nærværende projekt, nogen enkel opgave. Projektet har ikke genereret så mange og så præcise informationer om sælskader og sælernes indvirkninger på kommercielle fiskebestande, som det kunne ønskes. Der er flere årsager hertil: Selv om de fleste fiskere har været enige i at den valget metode (kameradokumentation) er fornuftig/ anvendelig har mange imidlertid givet udtryk for en vis apati over for "det politiske system", og overfor behovet for yderligere undersøgelser af sælskader, som de opfatter som så åbenlyse og alvorlige, at undersøgelser er "spild af tid", "ikke nytter noget", "kun til for biologers skyld" osv. På trods heraf er det alligevel lykkedes at overtale 24 fiskere til at forsøge at skaffe den ønskede dokumentation ved brug af kamera. Desværre har indsatsen ikke været optimal med følgende begrundelser: batteri ikke opladet, travlt med andet (NB enmandsfartøjer), glemte kameraet osv. Hertil kommer, at Februar / Marts 12


Jagt&Jæger 0116
To see the actual publication please follow the link above