Page 14

Jagt&Jæger 0116

JAGT Tit sker der på jagt noget helt uventet og denne historie vidner om at det ikke altid går som præsten prædiker og at det en gang imellem slet ikke er så skidt endda. Det er første oktober og jeg er på vej i bilen ud for, for første gang, at tage mit nyerhvervede jagttegn til bue i brug. Jeg sidder og tænker på hvor meget jeg har trænet op til prøven, både på det teoretiske og det praktiske. Nu er det virkelighed, jeg er blevet sluppet løs med de gamle indianeres foretrukne våben. Da jeg drejer fra til gården hvor min jagtkammerat Jan bor, ser jeg tre stykker råvildt, der går og esser tæt på noget pilekrat. Spændingen stiger, for det er netop råvildt jeg går efter denne årets første oktobermorgen. Jeg har glædet mig så meget at jeg næsten ikke har kunnet sove i nat og tanken om at komme helt tæt på vildtet gør, at jeg næsten får feber inden jeg kommer ud af bilen. Jan møder mig på gårdspladsen med hans sædvanlige gode og smilende humør. Og han siger som han plejer: “Alt, ifølge jagtloven, jagtbart vildt må tilstræbes" Og jeg fortæller ham Når den mindste bliver størst Jeg trækker buen og læner mig frem for at se, hvor de står ... 14


Jagt&Jæger 0116
To see the actual publication please follow the link above