Page 16

Jagt&Jæger 0116

LIDT AF HVERT NATUREN NETOP NU FEBRUAR OG MARTS NATUREN I FEBRUAR • Hvert år trækker op til 40.000 nordiske havterner sydover og befinder sig nu på Sydpolen. • Fra sit vinterkvarter i Sydvesteuropa ankommer grågåsen. Nogle vælger dog at overvintre alt efter vejrliget. • Musene på hurtige vinger ses tårnfalken. • På milde dage kan solsortens sang svagt høres. • Ved kysterne imponerer svartbagen med sin størrelse. • Honk – honk lyder det fra ravnen. • Allerede i denne tid ankommer sanglærken - men synger først senere. • Duernes kurren kan på lune dage høres. • På milde dage vågner pindsvinet og tøffer lidt rundt. • Er vejret lunt høres gærdesmuttens højlydte sang. • Langs kysterne indfinder de første ryler sig. • Som en knirkende havedør høres grønirisken. FEBRUARVARSLER • Skinner solen på Kyndelmissedag, kommer der meget sne. • Mørk Kyndelmisse gør bonden til herremand. • Man skal have halvt foder og brødkorn ved Kyndelmisse. • Regner det på Pejersdag den 22. februar, vil det regne 30 dage derefter. NATUREN I MARTS • Skovhornuglens HUUUU HUUU høres. • Rør- og blishøns trækker til landet fra vest europa, nogle vælger dog at overvintre alt efter vejrliget. • Stor præstekrave ankommer til landet. • Langs kysterne kommer stenbiderhunnen også kaldet kvabsoen ind for, at lægge æg på lavt vand. • På milde dage ses citronsommerfuglen. • I denne måned »roller« ilderen. • Solsorten ses så småt i gang med redebygning. • De første nældens takvinge også kaldet lille ræv ses i luften. • Gråanden har nu bygget rede og påbegynder æglægning. • Om natten høres regnspovens fløjten under træk. • Bruden – landets mindste rovdyr - »roller«. MARTSVARSLER • Som vejret er 9. marts (De 40 ridderes dag), bliver det 40 dage derefter. • Gregorius tø (den 12. marts) vil gavne bonden med 100 læs hø. • Regn på Skt. Gertrudsdag (den 17. marts) giver en våd sommer. • En mild marts giver en bøs april. • Har viben tre æg i sin rede Vor Frue Dag (den 25. marts), får vi et tidligt og godt forår. KORT OM ÅRET 2015 Jagtens anseelse har det godt i disse tider. De store medier tager (igen) godt imod jægerne. Mange vildtbestande er i fremgang og der er aldrig set så mange jagttegnsløsere og aspiranter som nu. Men en tredjedel af jægernes talerør, Danmarks Jægerforbundet (DJ) er ikke tilfreds. De ønsker, sammen med andre interesseorganisationer, adaptiv vildtforvaltning trukket ned over hovedet på alle jægere. Det helt store indspark var, at der skulle oprettes jagtlaug til foreksempel at forvalte hjortevildtet. Med andre ord ønsker DJ, at ændre på den gældende grundlovssikrede ejendomsret. Adaptiv forvaltning er et nyt begreb i den danske vildthåntering. Den Nationale Hjortevildtsgruppe lovede sine laugmedlemmer en såkaldt værktøjskasse som belønning for indtræden i fællesskabet. Modsat ikke medlemmer måtte man nu sidde i overdækkede skydestiger, med tilladelse til at skyde før og efter lukketid. Ikke laugmedlemmer måtte derimod påregne fremtidige arealbegrænsninger m.m. I den brede jægerskare blev laugtankerne hurtigt betegnet som tvangslaug med adaptiv vildtforvaltning ført helt ned på ejendomsniveau. Med andre ord skulle det der tidligere udelukkende var et privat jagtanliggende, nu forvaltes "laugkollektivt". Af gode grunde frygter mange jægere såkaldte, "Hollandske tilstande", hvis først ovennævnte laugtanker får fodfæste i dansk jagtlovgivning. Alle er så ikke længere lige for loven, hvilket er uhørt, da retten til at jage er lige så naturlig som retten til at fiske eller for den sags skyld, at kigge på fugle. Februar / Marts 16


Jagt&Jæger 0116
To see the actual publication please follow the link above