Page 21

Jagt&Jæger 0116

JAGT tætte buskads, for det gør caracalen normalt også når den bevæger sig. Vi ser en lille gruppe impala og en velvoksen bushbuk. Svalerne flyver lavt, præcis som derhjemme. Det er lidt mærkeligt at forestille sig at de fugle vi ser her i dag, snart vil være på vej til Danmark for at yngle. Det er lidt overskyet, hvilket antageligt er en stor fordel, for det holder bedre på kattenes fært end solskin gør. Jeg spørger Jeff hvorfor de ikke jager de katte om natten med rovdyrkald, en jagtteknik jeg har haft succes med på bobcat - rødlos - i Texas. Det svarer han undvigende på, men slår fast at det ikke virker her i Afrika. På sjakaler jo, men på katte nej. Vores samtale afbrydes af et opkald på walkien. Hundeføreren kan fortælle at han har fundet et spor et par kilometer fra os. Det er ganske vist fra i går, men der er mulighed for at katten stadig er i området. Det forholder sig nemlig sådan at caracalen sædvanligvist lever alene, men opretholder et territorium som varierer fra 5 kvadratkilometer og opad, afhængig af fødegrundlaget. Hankattene har de største territorier, og de dækker normalt over et antal hunkattes territorier. Det er positivt nyt, og Jeff opfordrer ham til at blive i det område et stykke tid og undersøge det grundigt. Der kommer dog ikke andre nyheder fra ham som tiden går, så det får vi nok ikke mere ud af. Et opkald ændrer jagten Så pludselig ringer Jeffs mobil, men da han taler afrikaans med ham i den anden ende, får jeg først historien da han lægger på. "Sagen er den", forklarer han, "at en farmer jeg kender, har fået en rapport fra en af sine markarbejdere om at de har set en caracal for et øjeblik siden. Farmeren er nu på vej hjem så hurtigt remmer og tøj kan holde, for at hente sine hunde, hvorefter de vil sætte dem på Præcis i dette træ sad katten 5 minutter for kort tid. sporet. De ringer igen hvis det lykkes". Som jeg altid har sagt: kattejagt er bare spændende. Indtil videre kan vi dog kun væbne os med tålmodighed og håbe. En times tid snegler sig af sted, og så ringer telefonen pludselig igen. En ny samtale udspiller sig - igen på afrikaans. Jeg er ved at sprænges af nysgerrighed, da han endelig afslutter samtalen, blot for straks at kalde op på walkien og fortsætte på det uforståelige sprog. Han drejer samtidig nøglen på bilen, og begynder at vende den. Der må være sket nogen med denne pludselige og uventede aktivitet. Da han lægger walkien fra sig, kan han fortælle om gode nyheder. Han har lige fortalt vores hundefører at vi kører ned til farmeren, der er lykkedes med at finde kattens spor. Og ikke nok med det, for hundene har allerede fået den jaget op i et træ, og nu må vi skynde os derned. Den eneste dårlige nyhed er at det er en times kørsel væk, og ingen Februar / Marts 21


Jagt&Jæger 0116
To see the actual publication please follow the link above