Page 22

Jagt&Jæger 0116

JAGT kan vide om hundene kan holde katten i træet så længe. Han kører tenderende hasarderet, for naturligvis er der ingen tid at spilde. Jeff giver mig ikke falske forhåbninger om en succes, for en time er lang tid at holde en kat i et træ. På den anden side er det muligt, især hvis træet er stort og solitært, hvis samtidig katten er både modig og rolig samt hvis hundene ikke presser den for meget. Fyrre minutter senere svinger vi ind på farmen og bliver straks dirigeret ud ad en jordvej. Længere fremme møder vi farmeren, men det er tydeligt at der er noget galt, for alle hundene løber rundt omkring ham - de burde jo ellers bevogte katten i træet. Den er lige sprunget "Den sprang for 5 minutter siden", siger han skuffet. "Ingen af hundene så det, da det er et ret tæt træ, men hundeføreren gjorde. Han har forsøgt at få dem til at finde sporet igen, men det kan de ikke". Så skulle da også. Vi er noget op ad dagen og skyerne er brændt væk af solen, der nu skinner ubarmhjertigt. Varmt vejr og sporarbejde er bare ikke nogen god kombination. Igen og igen sætter hundeføreren dem på sporet, men de bliver ved med at komme tilbage til træet - helt overbeviste om at der sidder den. En af dem kravler - omend med besvær - næsten to meter op i det lille træ, men naturligvis uden resultat. Slukørede må vi vende tilbage til vores udgangspunkt, men det er nu langt op af eftermiddagen og dagens jagt er slut. Vores egen hundefører kan dog fortælle at han sluttede dagen med at finde et ret friskt kadaver fra en dykkerantilope. Der er spist en tredjedel af dyret, hvilket sandsynligvis betyder at katten er i nærheden. Når de slår et stort dyr ihjel bliver de nemlig normalt i området 2-3 dage for at færdiggøre deres måltid inden de går på jagt igen. Problemet er bare at vi skal af sted i morgen - dog kan det udskydes til efter frokost, hvis Jeff vil have ulejlighed med at gå videre med den foreliggende mulighed. Det vil han naturligvis gerne - det er jo ligesom det han lever af - og så laver vi hurtigt en aftale om det. Sidste chance Han foreslår at sætte alle tre hold hunde i spil, således dog at vi kun skal betale for et enkelt hold. Således opløftet sender vi Ole og Lars på aftenjagt efter bushpig. Lars har været uheldig indtil videre og har hverken haft chance for bushpig eller caracal. Alligevel mener han, som den gentleman han er, at det er mig der skal have chancen for den kat i morgen, hvis de altså finder den. Der er dog også en, til tider slet skjult, gentleman i mig, så jeg opstiller et forslag til en løsning på problemet - der jo egentligt ikke er noget problem. Hvis Lars ikke skyder en bushpig denne sidste aften, så er det hans kat i morgen. Hvis han skyder en orne, så tager jeg katten. Og hvis han må nøjes med en so, ja så trækker vi lod om første skud på caracalen. Den handelsaftale tager han imod og han kører på jagt og jeg slapper af. Lars og Ole kommer hjem lidt før midnat, tomhændede desværre. Jeg vågner klokken 7 og checker straks om der er nogen hjemme ovre hos Lars. Det er der desværre, hvorved det ligger fast at der ikke er blevet ringet med en positiv besked om caracalen. De næste timer sker der heller ikke noget, så vi pakker i ro og mag. Ved frokosttid kommer Jeff hen for En glad Ole med en meget smuk caracal. Hundene bliver ved med at vende tilbage til det samme træ i håbet om at katten stadig er der. Februar / Marts 22


Jagt&Jæger 0116
To see the actual publication please follow the link above