Page 23

Jagt&Jæger 0116

JAGT at beklage at det kun blev til en kat i løbet af de fire dage. Samt naturligvis fortælle at da de kom tilbage til den døde dykkerantilope kom hundene op at slås om kadaveret. Da de fik dem skilt ad, fandt de ganske vist sporet af en kat og fulgte det et stykke tid men måtte så opgive. Katten havde blandt andet krydset en landevej, hvilket fik Jeff til at konkludere at det var en hankat, for hunkatte krydser normalt aldrig en asfaltvej. Han siger samtidig at hvis vi kommer tilbage næste år, så vil han gøre jagten lidt billigere for os end normalt. Så er vi dog i gang med planerne for næste år. Godt at have noget at se frem til. Vi ses, Jeff. Fakta om caracalen Caracalen - eller Roikat som den kaldes på afrikaans - er en slank og elegant kat, mest kendt for sin smukke rødlige pels og de lange sorte hår for enden af ørerne, ofte fem centimeter lange. Dens navn stammer fra det tyrkiske karahkulak, som betyder "sorte ører", og er naturligvis en hentydning til de karakteristiske hår på ørespidserne. Et andet karakteristikum er de sorte striber der løber fra øjnene ned til næsen og den lodrette stribe midt i panden. På dansk kaldes den ofte for ørkenlos, selv om den ikke egentligt har noget at gøre med los-familien. Den når en højde på op til 50 centimeter over skulderen og en vægt på omkring 15 kilo, selv om der er set større eksemplarer. Caracalen er kendt for at være ekstrem hurtig, smidig og kraftfuld, hvilket betyder at den kan håndtere bytte der er to-tre gange så stort som den selv, eksempelvis en impala eller en springbuk. Oftest foretrækker de dog mindre vildt som fugle, gnavere, aber og små antiloper. Dens lange og kraftfulde bagben, der er markant længere end forbenene, gør den i stand til at springe op til tre meter i luften og fange fugle i luften. Deres foretrukne habitat er områder med god dækning fra kratskove eller klipper, hvorfor den også lever helt op til 2500 meter over havet. Caracalen er i stand til at gøre det surt for mange landmænd, da den nemt lærer at tage husdyr. Mange steder opfattes den derfor som et problemdyr og jages intensivt. Det ser dog ikke ud til at det reducerer bestanden, der ikke er truet. Caracalen jager oftest om natten når der er måne, ellers i morgen- og aftentimerne. Kun hvis de er uheldige med jagten og er sultne vil de jage i dagslys. Fakta om Lynx Safaris Lynx Safaris har deres hovedkvarter i Eastern Cape i Sydafrika, et par timers kørsel fra Port Elizabeth. Ejeren, Jeff Ford, har haft firmaet i 15 år og er både professionel jæger og outfitter. Herudover er der en række andre professionelle jægere og hundeførere, og firmaet har gode succesrater med de vildtarter der findes på fri vildtbane i Eastern Cape, herunder de lidt mere specielle arter, oribi, blå og grå duiker, cape bushbuk, caracal, cape grysbuk og bushpig. Jagten i området foregår året rundt, og Jeff har rådighed over et 45.000 hektar stort område med stærkt varierende habitater, herunder 20 kilometer privatejet strand direkte til Det Indiske Ocean. Caracaljagten er - som navnet antyder - deres absolutte speciale. Jagt på denne vanskelige vildtart kræver først og fremmest både fremragende hunde og fremragende trackere. Dernæst må man have adgang til et enormt areal, for disse katte har ret store territorier. For det tredje må man have et godt samarbejde med de lokale farmere, så man får underretninger om hvor der ses caracaler, findes byttedyr der er slået eller andre tegn på at der er katte i området. Jeff og hans team skyder omkring 100 katte hvert år, hvilket har haft stor positiv betydning for især oribi-antilopen, der er i fremgang i området, og nu findes i en rekordhøj bestandstæthed i forhold til alle andre steder. Tekst og foto: Per Kauffmann Caracalen holder til i de store kratskove og kommer kun sjældent ud i det åbne. Februar / Marts 23


Jagt&Jæger 0116
To see the actual publication please follow the link above