Page 32

Jagt&Jæger 0116

FORENINGSNYT Foreningsnyt DLS-Vendsyssel Riffelskydning/hjortebane Svend Erik Hansen har igen i år lejet hjortebanen på Vesthimmerlands Skydecenter, Lille Torupvej 1, Ulbjerg, 8832 Skals. Lørdag den 9. april, kl. 10.00 - 16.00. Det koster 125 kr. for at deltage, og der er et begrænset antal pladser. Derfor skal du tilmelde dig og indbetale beløbet på netbank. Konto nr. får du oplyst ved at sende en SMS til tlf. 2244 4319. Svend Erik Hansen, DLS Vendsyssel DLS-Vendsyssel Foreningsjagt Hvis du vil på bukkejagt på jagtareal, skal skydekort til bukkejagten købes inden generalforsamlingen den 25. februar. Der sælges max. 8 skydekort, og på generalforsamlingen trækkes der lod, om hvilken uge skydekortet skal gælde for. Lisbeth Hansen, tlf. 2244 4319 DLS-Vendsyssel På besøg hos Dangate i Terndrup Jagtbutik med medlemsrabat I december var DLS-Vendsyssel på besøg på Dangate i Terndrup. Ejerne Tina Hviberg Andersen og Søren Bo Andersen tog imod os og viste rundt blandt de mange hylder med spændende kvalitets jagtgrej. De gav os også en grundig gennemgang af produkternes anvendelse og egenskaber. Selvom vi besøgte firmaet bare 6 dage før jul, som er et meget travlt tidspunkt, blev vi modtaget med stor venlighed. Dangate er distributør af jagtudstyr til en lang række jagtbutikker i Danmark og Sverige. De har ligeledes en flot webshop www.dangate.dk og www.dangate.se med online salg til et betydeligt antal passionerede jægere i ind- og udland. Virksomheden har til huse i en stor fabrikshal med tætstående hylder fyldt med jagtartikler. Man er altid velkommen til at kigge forbi lageret inden for normal arbejdstid, eller efter nærmere aftale, og se eller afhente varer. Jagtudstyr i eget navn Dangate blev etableret i 2008, og siden er det gået meget stærkt. Derfor har en række af de største producenter af jagtudstyr i verden, primært i USA, valgt Dangate som distributør af deres produkter på det skandinaviske marked. Dangate udvikler ligeledes jagtudstyr i eget navn. Filosofien hos Dangate er, at jagt skal være en oplevelse, og produkterne henvender sig derfor til jægeren, der lægger vægt på at jagtudstyret kan holde til at blive brugt igen og igen i alt slags vejr. »Vi er selv jægere, der ikke har noget imod at komme ud i naturen og blive beskidte – det skal vores grej også kunne holde til«, siger Søren Bo. Samarbejdsaftale Dansk Land- og Strandjagt har som et nyt initiativ i 2015 indgået en samarbejdsaftale med Dangate, hvor medlemmer af Dansk Land og Strandjagt kan få 15% rabat ved køb af jagtgrej via en rabatkode, som du kan få oplyst ved henvendelse til samtlige hovedbestyrelsesmedlemmer i Dansk Land- og Strandjagt. Ved besøget hos Dangate deltog formanden, næstformanden, kassereren og sekretæren for DLS-Vendsyssel. De fik ved selvsyn et godt indblik i de allernyeste tendenser og produkter fra primært det amerikanske marked, der har et enormt kundepotentiale og dermed er førende indenfor udvikling og salg af udstyr, der gør jagten til en særlig oplevelse også for de nordiske jægere. Tekst og foto: Finn Madsen m.fl. Februar / Marts 32


Jagt&Jæger 0116
To see the actual publication please follow the link above