Page 6

Jagt&Jæger 0116

JAGT Lyden af ænder Det var endnu mørkt. Andejagten i Limfjordsområdet var på sit højeste. 18. oktober stod der på min mobiltelefon, da jeg tjekkede, hvor lang tid der var til skydetid. To af jægerne trak sig til tilgrænsende enge, og jeg fandt en nogenlunde stabil plads i nærheden af Jens Røge og Christian Arne Røge Andreasen, mens Kris Thorhauge fortsatte længere ud ad den dæmning, der var dannet mellem en tilgroet lagune og et meget større vandspejl bag os. En frisk vind fik sivene til at svaje, og vinden bar på lyden af gråænder, krikænder og fløjtende pibeænder, som i daglig tale går som brunnakker. - Sidst jeg var her, var der, i bogstavelig forstand, sort af ænder. Det var, som om stære og ænder i hundredvis lettede fra sivene, inden vi overhovedet kom på post, forklarede Jens, der også i dag var med som gæst. De første De første ænder kom lavt over vandet. Direkte mod sivene. Desværre nåede de at smide sig, inden de vippede over dæmningen. Ventetiden inden næste hold viste sig blev dog kort. Et par krikænder i god fart og med kurs mod blankvandet bag os strøg over Jens. En røg ud af flokken, og med hjælp fra vinden faldt den døde and langt bag os. Jens var af sted med det samme. Han var klar over, at apporteringen kunne blive vanskelig. Der skulle ageres hurtigt, hvis ikke vinden skulle bære anden langt ud over fladvandet, inden han var fremme. En ældre gul labrador, der apporterede for de tre jægere på dæmningen, var allerede på vej. Rendezvous Minut for minut lysnede det, og alt imens ænderne trak ind og ud af lagunen, trådte konturen af et fugletårn mere og mere ud af det flade vådområde. Området er nemlig ikke kun til glæde for jægere og Limfjordens kvælstofindhold. Også ikke jagende medborgere og turister kan nyde synet af de store vidder og det rige fugleliv, der er skabt i samarbejde mellem de private lodsejere. En behersket afskydning sikrer, at der året igennem altid er fugle at se på. Både for jægere og dem, der foretrækker at studere fuglelivet gennem en kikkert eller et langt teleskop. Det høje tårn er med tiden blevet et monument på, hvad mennesker kan udrette sammen på tværs af skel og forskellige baggrunde. Den allerførste and En enlig gråand trak over platformene. Anden kom med vinden i ryggen og farten var høj. Det var endnu for mørkt til at fotografere, og jeg kunne blot se til, da Christian hævede bøssen og svang igennem. Det var Christians anden sæson med jagttegn, og skuddet var måske lidt optimistisk, erfaringsniveauet taget i betragtning. Det nåede jeg at tænke, inden anden i næste sekund pakkede vingerne sammen og styrtede livløst ud af den mørke himmel. Sådan. Christians første and var en realitet. Christian har giftet sig ind i den jagtglade familie Røge, hvor både svoger og svigerfar er ivrige jægere. Da var der ingen vej uden om, og i 2013 fik han jagttegn. Hjem fra jagt. Næsten som i de gode gamle dage, hvor ænderne var rigtige vildænder og mangfoldigheden i udbyttet stort. Februar / Marts 6


Jagt&Jæger 0116
To see the actual publication please follow the link above