Page 9

Jagt&Jæger 0116

JAGT dæmningen. Kun ganske få hørte brag og lyden af susende hagl, men af og til faldt der ænder ud af himmelrummet. Men alt har en ende Kort tid før solopgang dukkede Kris ud af sivene. Kris var arvtager til den fædrene gård, og hans tilstedeværelse var tegn til opbrud. Nok er nok, og selv om ænderne stadig svirrede over dæmningen og varslede en dag med dagtræk, begynd- te jægerne at samle sig. Alle havde ænder i galgerne, og da de langsomt begyndte at bevæge sig ud af området, slog det mig, at det ikke kun er søen, der er blevet ført tilbage til noget, som var engang. Det samme var jagten. Jægerne, det blandede udbytte af ægte vildænder og de flade engområder. Sceneriet kunne lige såvel stamme fra en helt anden tid. Da jægerne var tilbage på det tørre, stod solen op. Et gyldent skær lagde sig over den lille gruppe, der med ænder i galgerne og fugletårnet i baggrunden trak ud af området. Jægerne havde oplevet et ægte vildandetræk. Et træk, som ikke mindst i lyset af den historiske baggrund, fortjente betegnelsen et ægte guldtræk. Tekst og foto: Uddrag fra Jagtbogen, Forlaget, Michael Sand Ikke to jagtdage er helt ens, og jo flere gange gode oplevelser fortælles, jo mere unikke forekommer de. Februar / Marts 9


Jagt&Jæger 0116
To see the actual publication please follow the link above