AF HENRIK SØE
Bornholm
på flaske
Bornholms Brænderi 29
Martin Kofoed sagde jobbet op og slog sig på flaskerne.
På den sunde måde. Nu driver han Østersøens
Brænderi i Rønne, hvor man blandt andet kan få
håndlavet gin, der smager af Bornholm.
Hvis du en sensommerdag går
en tur i den fantastiske natur i
Slotslyngen på Nordbornholm,
kan du være heldig at støde
ind i en ung mand, som går og
sanker enebær.
Det er Martin Kofoed, og
enebærrene tager han med
hjem til Rønne, hvor de ender
med at blive hovedingrediensen
i en luksus-gin fra Østersøens
Brænderi.
Brænderiet har til huse i det
gamle slagtehus i Torvehallen
i Rønne, og det er her Martin
Kofoed producerer sine lokale
spiritus-specialiteter. Lavet på
bornholmske råvarer og med
kærlighed og respekt for øens
stolte traditioner.
– Jeg har vel det, man kan
kalde en sund interesse for
alkohol, siger han med smil på
læben.
Det første kapitel i Martin
Kofoeds brænderi-eventyr blev
skrevet for 15 år siden, hvor
han med egne ord begyndte at
nørde i whisky.
– Jeg fik efterhånden en meget
stor samling af spiritus og opbyggede
stille og roligt en viden
om, hvorfor tingene smager
forskelligt, fortæller Martin.
Fra whisky til gin
Whisky var den første store
kærlighed, men da gin’en kom
buldrende op fra syden, kastede
Martin sig over den. I takt
med, at han også “nørdede”
mere og mere med produktionsudstyr,
begyndte tankerne
om at starte egen virksomhed
for alvor at presse sig på. I løbet
af 2016 fik han først overbevist
sig selv og dernæst sin kone
om, at han skulle springe ud i
sit spiritus-eventyr.
I 2017 oprettede han virksomheden
og gik i gang med at
destillere og skabe de første
produkter
– som var
en London
Dry Gin og
en Taffel
Akvavit.
På det
tidspunkt
arbejdede Martin stadig som
ambulancebehandler i Falck, og
med to små børn derhjemme
skulle det foregå i et tempo,
hvor både han selv og økonomien
kunne følge med.
– Jeg brugte udelukkende min
egen opsparing, og jeg startede
meget beskedent op. Sådan
nogle ståltanke, som jeg har
nu, koster mange penge, så i
starten var det med blå plastfade,
som koster 300 kroner,
siger Martin.
Og Martin havde tilsyneladende
ramt folks smagsløg i den helt
rigtige vinkel. Sidste efterår
sagde han endegyldigt farvel til
jobbet i ambulancetjenesten.
Alle æggene blev lagt i den
kurv, der hedder Østersøens
Brænderi. Og i 2019 solgte
han 7.500 flasker – dobbelt så
meget som året før.
Det bornholmske benspænd
Martin Kofoed er fascineret af
den alsidighed, der er i gin. Den
giver mulighed for at lege –
både i tilblivelsen og i nydelsen.
– Der findes gin, som du kan
drikke rent, og du kan bruge
det i cocktails. Det primære er,
at den dominerende smag skal
være enebær, og så er der ellers
vide rammer for fortolkninger.
Jeg synes, det er meget interessant
at se, hvor forskelligt det
kan blive ud fra den definition,
siger han.
Martin sidder dog ikke på
nettet og bestiller specielle
krydderier hjem fra fjernøsten.
– Vores gin skal have et lokalt
forankret præg, men samtidig
skal den have den klassiske
smag.
www.feriepartner.dk