Han har nemlig givet sig selv et
bornholmsk benspænd.
– Den skal have et lokalt forankret
præg, men samtidig skal
den have den klassiske smag.
Derfor leger jeg med alternative
ingredienser, som kan imitere
nogle klassiske smage. For
eksempel bruger jeg et udtræk
af hindbærblade i stedet for
lakridsrod, fortæller han.
– Det lokale betyder så meget,
at jeg ikke er økologisk. Jeg
bruger alle de økologiske
ingredienser, jeg kan, men
problemet er, at ingredienserne
skal komme fra certificerede
plantager. Jeg holder meget af
at komme ud i den fri natur på
naturstyrelsens arealer, og jeg
bruger nogle gamle æblesorter
fra landbrugsmuseets museum
på Melstedgard i Gudhjem,
som heller ikke er certificerede.
Jeg vil hellere finde de rigtige
råvarer på Bornholm og så
undvære økologimærket. Det
vigtigste er, at det kommer fra
lokale kilder, understreger han.
De kilder bliver der heldigvis
flere og flere af, og det nyder
Martin godt af på flere måder .
Da Martin sprang ud som
selvstændig, frygtede han, at
det ville blive svært at undvære
kolleger. Men fællesskabet har
han i stedet fundet blandt de
mange andre iværksættere i det
efterhånden store bornholmske
fødevare-netværk.
– Det har overrasket mig
rigtig meget. Vi kommer tit
forbi hinanden for at drikke
en kop kaffe, og så finder vi
på en masse spændende ting
sammen. Gartnerierne på øen
var nærmest uddøde, men nu
skyder de op igen, og folk er i
gang med at opformere gamle
sorter af kvanrod (angelikarod),
som er fundet vildt. Det betyder
så, at jeg kan købe dem lokalt.
Sjove smagsløg
Martin har helt bevidst ikke
kaldt sin virksomhed for
www.feriepartner.dk
Østersøens Gin, for der skal
være plads til andre produkter.
Udover akvavitten og de fire
forskellige slags gin har Martin
også – med en vis bæven –
begivet sig ud produktionen
af den bornholmske specialitet
honningsyp, en brændevin som
ofte drikkes i julen.
– Den er smagt til med rigelige
– Alle folk mener, at den eneste
rigtige honningsyp er den, mor
laver, så jeg har brugt meget tid
på at analysere gamle opskrifter
fra husmødre.
mængder honning, og den findes
ikke så mange andre steder
end på Bornholm. Vi har nogle
sjove smagsløg herovre. for
det skal ikke hedde sig, at der
mangler noget, så bornholmske
egnsretter er typisk meget salte
eller meget søde, og skeen i
kaffen skal helst kunne stå selv.
Det skal smage af noget, og ud
af den tradition kommer honningssyp’en,
fortæller Martin,
som var nervøs, inden han gav
sig i kast med at fortolke de
lokale traditioner.
– Alle folk mener, at den eneste
rigtige honningsyp er den, mor
laver, så jeg har
brugt meget tid
på at analysere
gamle opskrifter
fra husmødre –
både alkoholprocent
og smagen.
Men heldigvis
har folk taget
rigtig godt imod
den, siger han.
Østersøens Brænderi er også
i færd med at lancere en“ølsnaps”,
og den første kærlighed
er ikke glemt, for Martin har
også planer om at starte en
produktion af whisky.
30
Bornholms Brænderi
