Bornholms fristelser 33
BORNHOLMS
fristelser
AF HENRIK SØE
Bornholm, Bornholm, Bornholm, du er den
dejligste gastro-ø. Østersøens perle er i den
grad blevet et udflugtsmål for madører og
folk med hang til delikatesser.
På Gaarden i Gudhjem – Bornholms nye
madkulturhus – kan du opleve det hele
under samme tag. Her kan du samle vilde
urter til din egen snaps, være med til at
bage kagen til kaffen og deltage i diverse
workshops og kurser – med fokus på de
stolte bornholmske madtraditioner.
Lokale råvarer smager bare bedst. Tag familien og
gaflen i hånden og dyk ned i Bornholms bugnende
spisekamre, hvor du altid kan finde velsmag
og nye spændende madoplevelser. Her får du
inspiration og tips til lokale kulinariske eventyr og
råvarer i verdensklasse. Velbekomme!
Friske fisk direkte fra kutteren
Det kan være svært at forudse, hvornår fiskerne kommer
i havn med deres fangst. Men det er der heldigvis råd for på
havfriskfisk.dk. Her oplyser fiskerne selv, hvornår deres kuttere
lægger til kaj og hvilke fisk, de har med i lasten. Så kan du time
dit besøg på kajen og sikre dig de mest friske fisk – direkte fra
kutteren.
Bornholms fristelser
Smag på
Bornholm
TIP:
Smag på det bornholmske madeventyr under
“Kulinarisk Ø – Bornholms madfestival”,
der bliver afviklet sidst i juni over hele øen.
Her kan du møde fiskeren og landmanden
og besøge de mange gårdbutikker.
Og få en bid af Bornholm.
www.feriepartner.dk