Page 41

Faelles_velfaerd

39 Boks 1.9 Afbureaukratisering i folkeskolen og på beskæftigelsesområdet De klare mål for folkeskolen og det styrkede fokus på resultaterne kombineres i folkeskolereformen med afbureaukratisering, forenkling og bedre mulighed for lokalt handlerum i opgavevaretagelsen. Folkeskolereformen indebærer en lang række forenklinger af kravene til, hvordan den enkelte skole skal drives. Centrale elementer heri er bl.a.: Enklere og færre krav til styring af timetal Lempede krav til skolebiblioteksfunktionen Mulighed for fælles ledelse af ungdomsskoler og folkeskoler Større frihedsgrader i sammensætningen af skolebestyrelser Øget lokal frihed til pædagogisk udvikling ved, at det pædagogiske råd gøres frivilligt Forenkling af elevplanen Bedre muligheder for holddannelse på tværs af klasser Mere fleksible rammer om klasselærerfunktionen Med beskæftigelsesreformen skal indsatsen i højere grad styres på resultater og effekter af indsatsen frem for proceskrav. Som led i refusionsomlægningen på området styrkes kommunernes økonomiske tilskyndelse til en mere effektiv indsats, bl.a. ved at kommunerne får større andel i den økonomiske gevinst ved at hjælpe ledige i beskæftigelse. Samtidig får kommunerne større procesmæssige frihedsgrader til at tilrettelægge en mere individuel og meningsfuld indsats for de ledige. Det sker gennem en reduktion af regler og bureaukrati, fx: Gennemskrivning af de centrale love på beskæftigelsesområdet med henblik på at sanere og forenkle regelsættene Afskaffelse af organisatoriske bindinger i kommunerne Afskaffelse af krav om gentagen aktivering Ophævelse af strafrefusion Etablering af en samlet og enkel plan for ledige Afskaffelse af statens mulighed for at gennemføre statslige rammeudbud Tilsvarende har regeringen med den flerårige sundhedsstrategi ”Jo før – jo bedre” lagt op til en nytænkning af kvalitetsstyringen i sundhedsvæsnet. Det betyder et sporskifte i den måde, sundhedsvæsenet styres på, hvor fokus vil være på konkrete mål og resultater, der giver mening for patienter og personale, og hvor bevægelsen er fra et ensidigt fokus på aktivitet og produktivitet til nye styringsinstrumenter, der har et balanceret fokus på aktivitet, kvalitet, resultater og omkostninger. Det skal sætte patientens behov i centrum og motivere sundhedspersonalet til vedvarende at skabe forbedringer til gavn for patienten. Konkret har regeringen med Det nationale kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2015-2018 fra april 2015 fremlagt en samlet ramme for kvalitetsudviklingen og styringen på sundhedsområdet de kommende år.


Faelles_velfaerd
To see the actual publication please follow the link above