Page 69

Faelles_velfaerd

67 Ud over eksemplerne på fælles løsninger i boksen, hvor opgaverne er taget ud af de respektive ministerområder og løses i selvstændige organisationer, har mange ministerområder de seneste år samlet fx HR, økonomi eller kommunikationsfunktioner ét sted i koncernen. Tidligere har det været standard, at alle institutioner selv løste alle funktioner. Samlingen af opgaverne ét sted i koncernen er begrundet i såvel effektiviseringshensyn som hensyn til større faglighed i opgaveløsningen. Det er en afgørende forudsætning for realiseringen af effektiviseringspotentialer, at der ikke drypvist opstår ”skyggefunktioner” i de enkelte institutioner. Et andet eksempel er beredskabsområdet, som i dag er organiseret i et statsligt beredskab og 87 kommunale beredskaber, jf. boks 3.3. Boks 3.3 Beredskabsreformen og mere hensigtsmæssig organisering Reformen af det statslige og kommunale redningsberedskabs organisering indebærer en ny beredskabsstruktur og en mere hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem den kommunale og statslige opgavevaretagelse, jf. Aftale om kommunernes økonomi for 2015 og Aftale om en vækstpakke 2014. Kommunerne skal efter reformen etablere sig i større og mere robuste beredskabsenheder. Det betyder konkret, at de nuværende 87 enheder inden 1. januar 2016 skal lægges sammen til op mod 20 enheder. Det vil sikre et mere effektivt beredskab, hvor stordriftsfordelene udnyttes bedst muligt. Det forbedrer samtidig kommunernes mulighed for at udnytte den ’frie disponering’, som betyder, at det er den nærmeste brandstation, der kører ud til en given hændelse, i modsætning til i dag, hvor den enkelte brandstation som oftest kører ud til hændelser inden for kommunegrænserne. Større, kompetente og robuste kommunale enheder giver samtidig mulighed for, at der på beredskabsområdet kan skabes en mere hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem kommunerne og staten. Således er reformen med til at sikre, at beredskabskapaciteten udnyttes bedst muligt. Et andet eksempel på fælles løsninger er etableringen af Statens It-projektråd i 2011. It-projekter er typisk komplekse og kræver en tæt styring af samspillet mellem tekniske udfordringer, brugerbehov og de nødvendige forandringsprocesser. Det er derfor hensigtsmæssigt at koordinere den samlede statslige viden på området på tværs af ministerområder samt inddrage viden og erfaringer fra den private sektor. Statens It-projektråd vurderer systematisk risikoprofilen i statslige it-projekter med budgetter over 10 mio. kr. og sender på denne baggrund anbefalingsbreve til de ansvarlige direktionsmedlemmer.


Faelles_velfaerd
To see the actual publication please follow the link above