Page 52

eMagNaturplan

50 Naturplan Danmark FN’s biodiversitetskonvention har tre overordnede formål 1. Bevarelse af den biologiske mangfoldighed på gen-, arts- og økosystemniveau. 2. Sikring af bæredygtig udnyttelse af ressourcer. 3. Etablering af en retfærdig udbyttedeling ved udnyttelsen af genetiske ressourcer. til samfundet skal derfor kortlægges systematisk og på sigt værdisættes, så de fremover kan medtænkes i planlægning, økonomiske beregninger og nationale regnskaber. Regeringen har igangsat et arbejde med et grønt nationalregnskab, hvor mulighederne for at indarbejde økosystemtjenester på biodiversitetsområdet samtidigt afdækkes. Der er allerede gennemført et pilotstudie med fokus på økosystemtjenester i relation til vandressourcer og virkemiddelberegningerne til regeringens klimplan dokumenterede fx skovøkosystemers værdi og potentiale til at mindske klimaforandringerne. Der vil fremover blive arbejdet videre med mulighederne for at inkludere yderligere økosystemtjenester for eksempel relateret til skov og landbrug. Regeringen arbejder med en kortlægning af økosystemer og deres tjenester og har offentliggjort en pjece om friluftslivets bidrag til samfundsøkonomien. Den globale beskyttelse af biodiversitet Den operationelle ramme for det globale samarbejde om bevarelse af natur og biodiversitet er FN-konventionen om biologisk mangfoldighed (Biodiversitetskonventionen), som i dag er tiltrådt af stort set alle verdens lande. Konventionen har tre overordnede mål: 1. Bevarelse af den biologiske mangfoldighed på gen-, arts- og økosystemniveau. 2. Sikring af bæredygtig udnyttelse af ressourcer. 3. Etablering af en retfærdig udbyttedeling ved udnyttelsen af genetiske ressourcer. I 2010 blev der vedtaget en ny global strategisk plan for natur og biodiversitet samt 20 internationale mål (Aichi-mål) for at standse tilbagegangen af biodiversiteten og dens økosystemer inden 2020. Danmark arbejder med Aichi-målene gennem EU’s biodiversitetsstrategi. En af de primære udfordringer indenfor Biodiversitetskonventionen er at mobilisere ressourcer til ulandenes indsats for at bevare biodiversitet. Et foreløbigt mål, som Danmark og EU har tilsluttet sig, er at fordoble ressourcestrømmen til ulandenes biodiversitetsindsats inden 2015 og fastholde dette niveau til og med 2020. Fordoblingen skal måles i forhold til et gennemsnit af, hvad parterne har leveret af ressourcer i perioden 2006-2010. For Danmarks vedkommende var bistandsmidler til direkte eller indirekte understøttelse af en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne og bevarelse af biodiversitet i gennemsnit 2,4 mia. kr. per år for årene 2006-2012. Regeringen har i sin udviklingsstrategi besluttet at fastholde niveauet for bistand. At skaffe flere ressourcer til den globale indsats handler ikke kun om bistand fra ilande til ulande. Det handler også om at finde nye veje til at øge fokus på biodiversitet og finde nye muligheder for at finansiere naturprojekter. Den såkaldte Nagoya-protokol, der træder i kraft i oktober 2014, indeholder regler om, at firmaer, der henter genetiske ressourcer til forskning eller produktionen i udviklingslande, først skal have ulandenes accept og indgå aftaler om udbyttedeling.


eMagNaturplan
To see the actual publication please follow the link above