Online adgang til millioner af historiske avissider

DenGang1

1. årgang | Nr. 1 | Juni 2014 | GRATIS statsbiblioteket.dk Online adgang til millioner af historiske avissider klik dig ind i fortiden Statsbiblioteket i Aarhus er i gang med at digitalisere historiske, danske aviser, så det bliver meget nemmere at lede efter informationer. I denne avis fortæller vi, hvad du og andre kan få ud af initiativet. Bag kulisserne: Din avis skal kunne læses om 500 år ➔ Side 4 Aviserne har gennem flere århundreder dokumenteret danskernes hverdag. Peter Øvig Knudsen: Lettere og bedre research ➔ Side 8 GAf Jakob Kehlet ad vide, hvordan Slaget ved Dybbøl blev beskrevet i aviserne i 1864? Hvilken pris annoncerede man en klase bananer til lige efter krigen? Mon der var en dødsannonce i avisen for tipoldefar? De danske aviser har igennem århundreder indsamlet stort og småt om danskernes liv og udgør dermed en meget betydningsfuld del af den danske kulturhistorie. Hidtil har interesserede brugere skullet møde op og bladre de gamle aviser igennem på Statsbiblioteket eller Det Kongelige Bibliotek, eller de har skullet kigge mikrofilmrulle efter mikrofilmrulle igennem for at finde det, de søgte – med stor sandsynlighed for, at søgningen var forgæves. Find tipoldefar Lige nu er Statsbiblioteket i færd med at digitalisere 32 millioner avissider, så forskere, studerende og helt almindelige danskere fremover vil kunne finde rundt i det enorme materiale. I princippet kan man skrive tipoldefars navn i et søgefelt og hurtigt finde ud af, om han har været i avisen. Udgangspunktet for digitaliseringen er Statens Avissamling, der ligger inde med 22 kilometer hylder med aviser, både dag- og lokalblade. En tredjedel af de vigtigste dagblade er udvalgt, så mere end 70 nulevende og historiske aviser vil blive digitaliseret helt tilbage til den første dag, de udkom. Læs i de ældste aviser Fra hjemmecomputeren kan alle danskere søge i de digitaliserede aviser. Det forventes på nuværende tidspunkt, at man kan få adgang til alt indhold, der er produceret frem til ca. 1920. Det er dog ikke endeligt afklaret endnu. Man vil ikke kunne læse i nyere aviser fra hjemmecomputeren, fordi dagbladenes fotografer og journalister stadig har ophavsret til artikler og fotos i disse udgaver. På Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Filminstitut vil man kunne få adgang til alle digitaliserede aviser online. En del af projektet går ud på at involvere de danske dagblade i processen. Langt de fleste dagblade har endnu ikke digitaliseret deres egne gamle aviser, men de får nu for et beskedent beløb mulighed for at købe en kopi af Statsbibliotekets filer med deres egne aviser helt tilbage til den første udgivelse. En række dagblade har allerede sagt ja tak til tilbuddet, blandt andre Århus Stiftstidende, Bornholms Tidende og Jyllands-Posten. Indisk ekspertise Selve processen med at digitalisere aviserne er en historie i sig selv. Statsbiblioteket har nemlig indgået en aftale med det indiske firma Ninestars om den praktiske udførelse af opgaven. Ninestars er et af de firmaer i verden, der har størst erfaring med at digitalisere aviser. Til at digitalisere de danske aviser bruges de mikrofilm, som avissiderne i sin tid er fotograferet over på. Mikrofilmene skannes og bliver på denne måde digitale. Derefter lægges et søgesystem ned over avisteksten, så brugerne kan finde de ord, de leder efter – også selv om avissiden er sat med gotisk skrift. Mikrofilmene skannes i Ninestars’ afdeling i Hamborg, mens en del af kontrollen med kvaliteten af digitaliseringen udføres af medarbejdere i den indiske by Chennai. Denne avis er den første i en række, der følger projektet frem til det slutter i 2016. Læs mere på statsbiblioteket. dk/avisdigitalisering. Slægtsforskere: Den lige vej til forfædrene ➔ Side 6


DenGang1
To see the actual publication please follow the link above