Page 5

emagUnderHjelmene2-2014

Alt kan tilgås fra en iPad SIDE 5 Under Hjelmene nr. 2/2014 Forebyggelsespakken giver kontante fordele Mads Stadsgaard fra Langå ved Randers søgte forebyggelsespakken ”Planlægning og koordinering”, og det er der kommet en lang række gode og praktiske ting ud af, som i den grad påvirker hverdagen hos den 10 mand store tømrervirksomhed i det midtjyske. ”Jeg kan jo se, at mange af de ældre tømrersvende går med dårlig ryg og dårlige knæ. Og jeg kan jo ikke se, hvorfor vi som håndværkere eller tømrere skal være slidt ned som 55-årige. Det ender jo med, at livet så holder op, når børnene flytter hjemmefra, fordi man er slidt ned. Det kan jo ikke være rigtigt,” siger den unge tømrermester. Fik hjælp til pakken ”Det hele startede med, at vi havde besøg af Byggeriets Arbejdsmiljøbus, og det var konsulenterne derfra, der gjorde mig opmærksom på, at vi kunne søge en forebyggelsespakke. Derefter hjalp Dansk Byggeri os med at søge forebyggelsespakken ”Planlægning og koordinering”. Samtidig er jeg gået igennem en arbejdsmiljøkoordinatoruddannelse, hvor jeg har brugt projektet som min afleveringsopgave,” fortæller Mads Stadsgaard. Et af de konkrete og mest synlige udbytter af projektet er, at der rundt omkring i virksomheden og i værkstedet hænger en række skemaer og huskelister, hvor der sættes spot på arbejdsmiljøet. Det vil sige, at oprydning, personlige værnemidler, tekniske hjælpemidler, adgangsveje, stilladser osv. hele tiden er i fokus hos alle medarbejdere. Hver uge er Mads på byggepladsbesøg, hvor han udfylder et runderingsskema med fotos og bemærkninger, der efterfølgende gennemgås på personalemødet hver anden måned. Er der lutter grønne felter i runderingsskemaet belønnes medarbejderne med 3.000,- til personaleklubben. Blandt de øvrige værktøjer, som er udviklet i forbindelse med virksomhedens bestræbelser på at skabe et endnu bedre arbejdsmiljø er: Nye arbejdskort og sedler, der inkluderer arbejdsmiljøperspektivet. Skema til brug inden opstart af nye projekter. Skema til uforudsete hændelser. Skemaer og huskelister til konkrete opgaver. Det er også digitalt Der er også brugt energi på at få overført de forskellige skemaer til et fælles drev, så alt kan tilgås fra de iPads, som arbejdsbilerne nu er forsynet med. Det giver nemlig mulighed for at kunne linke fra den konkrete arbejdsopgave til den relevante vejledning på BAR Bygge & Anlægs hjemmeside. Samtidig kan medarbejderne trække alle andre relevante arbejdsmiljøinformationer og konkrete oplysninger om opgaven ned på skærmen. ”Når man har fået sat ressourcer af til det her, og medarbejderne er blevet glade for det, så er der også en økonomisk gevinst. Man får planlagt alting bedre, og folk husker de ting, de skal have med, når de kører hjemmefra, eller når de er i tømmerhandelen. Og ser man på investeringen på 6.000 kroner pr. iPad for hver bil, så skal man blot forhindre en lille håndfuld ekstrature med en servicebil, og så har den udgift tjent sig selv hjem igen ” AF MORTEN BICHEL ’Toolbox Talk’ træningsprogram til formænd Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er i gang med at udvikle et Toolbox Talk træningsprogram til formænd i byggebranchen. Et træningsprogram som er tilpasset danske arbejdsforhold og -kultur!! Toolbox Talks er korte samtaler mellem en formand/leder og sjakket, som typisk tager 2 til 10 minutter. Toolbox Talks sætter fokus på både planlægning, arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed baseret på konkrete og aktuelle arbejdsopgaver. Gennem dialog, indflydelse og involvering af medarbejderne og forbedret planlægning og samarbejde håndteres de konkrete opgaver og forbundne risici både mere sikkert og effektivt. Frank Schnabelrauch fra Hoffmann er en af de formænd, som er med i ud- viklingsprogrammet, og han fortæller, at han allerede nu har stor glæde af kurset, selv om det er i sin spæde opstart. Han har fået nogle nye værktøjer og nye måder at tænke på, og det har givet ham en positiv udvikling i hverdagen og gjort, at han på visse områder agerer anderledes, end han plejer. Det er også et rigtig godt forum at udveksle erfaringer i, fortæller han. Træningsprogrammet afholdes for de næste tre hold i løbet af 2015 med start i januar 2015 (Sjælland), april 2015 (Jylland) og september 2015 (Sjælland). Hvert hold gennemgår ca. 20 timers træning over fem dage fordelt over 12 uger. Det første hold startede i efteråret 2014 (se foto). Træningsprogrammet udvikles i samarbejde med Dansk Byggeri, Bygherreforeningen, BAT-Kartellet, Branchearbejdsmiljørådet BAR Bygge og Anlæg, Byggeriets Arbejdsmiljøbus (BAMBUS), COWI, Alectia, Arbejdsmedicinsk klinik Herning, Københavns Erhvervsakademi, Aarsleff og Hoffmann. Er du interesseret i at høre mere om programmet eller melde dig til et af holdene bedes du kontakte: projekt- leder Pete Kines (pki@nrcwe.dk; tlf. 39 16 53 60  AF PETE KINES Mads Stadsgaard Scan koden og se mere om Mads Stadsgaard


emagUnderHjelmene2-2014
To see the actual publication please follow the link above