NCC-1506-21

UnderHjel_135966

130.000 dør om året i arbejdsulykker SIDE 17 i ... Under Hjelmene nr. 1/2011 Døde i byggeriet i Danmark 2010 “3. maj 2010 Polak skoldet til døde i skurvogn En 31-årig polak døde af sine forbrændinger, efter han blev oversprøjtet med kogende vand. Sammen med en kollega lå han og sov i en skurvogn ved en gård vest for Kolding, hvor de skulle støbe gulve. Om natten sprang en varmtvandsbeholder læk, og oversprøjtede de to med skoldhedt vand. De blev begge fløjet direkte til Rigshospitalet, hvor den 31-årige døde. En defekt termostat i varmtvandsbeholderen var mulig årsag. 20. maj 2010 Klemt under jernplade Ulykken skete, da en medarbejder stod i en udgravning og styrede en jernplade på plads i Svinninge. Den skulle afskærme mod jordskred. Jernpladen var fastgjort med kæde og krog på en gravemaskines skovl. Da jernpladen sættes på bunden af udgravningen, løsnes jernpladen fra krogen og falder ned over medarbejderen. Der var ikke afhægtningssikring på krogen. 26. maj 2010 Kørt over af rendegraver En 56-årig mand blev dræbt, da en rendegraver bakkede over ham ved en ulykke i Drejens. Ulykken skete i forbindelse med vejarbejde. Den 56-årige mand gik med en pladevibrator bag rendegraveren. Føreren overså sin kollega. 29. september 2010 Brøndarbejder død En 59-årig mand omkom i en ulykke på Stevns. Manden skulle føre tilsyn med brøndens installationer. Forinden havde en murer udført reparationer i brøn - den, som kan have ført til mulige saltsyredampe i brønden. Det er dog fortsat uvist om manden døde af naturlige årsager eller pga. iltmangel nede i brønden. 18. oktober 2010 Tømrerlærling død efter fald En 18-årig tømrerlærling døde en uge efter ulykken af sine kvæstelser fra en arbejdsulykke i Vejen. Den unge mand faldt syv meter ned fra et tag og ramte et betongulv. Han var ved at reparere et tag på en virksomhed i Vejen, da han faldt gennem et ovenlys vindue og styrtede ned. Døde i byggeriet i Danmark 2011 7. januar 2011 Polsk arbejder dræbt En polsk arbejder styrtede seks meter ned under et tagarbejde, og blev dræbt. Sammen med to polske kolleger var han i gang med at udskifte tagplader, da ulykken skete. De gamle tagplader var ikke trædesikre, og bygningsarbejderne var ikke sikret mod nedstyrtning. Sådan blev der holdt Vi har modtaget ovenstående billeder fra Pihl. Billederne er taget på et hospital umiddelbart efter ulykken Finger klippet af multiprop Den 24. februar havde vi en ulykke på vores arbejdsplads i Panama. Vores ansatte Isidro fik det yderste af fingerspidsen kappet af, fordi han havde sat fingeren ind i et af Multiproppens drænhuller, mens en kollega skubbede på den anden halvdel. Knoglen var heldigvis intakt, så fingerspidsen kunne syes sammen. I forbindelse med undersøgelsen af ulykken talte vi om at kontakte leveran - døren PERI for i fællesskab at lave tiltag, der kunne forhindre lignende ulykker i fremtiden ved fx at lave drænhullerne lidt mindre, så man ikke kan få en finger ind i dem. Efterfølgende har PERI oplyst, at de ikke kan lave hullerne mindre, og at proceduren normalt er, at der kun er en person, der arbejder med Multiproppen!!!! lassebentsen@underhjelmene.dk HVAD ER EN MULTIPROP? Det er en indstillelig under - støttelsessøjle, der typisk anvendes i Råhusproduktionen. Her er multipropperne an vendt som understøttelse til et kommende etagedæk. polfoto Det anslås, at mindst 130.000 bliver dræbt i arbejdsulykker hvert år i Kina. På billedet er en mur styrtet sammen under nedbrydningsarbejde, og 2 nedbrydningsfolk er blevet slået ihjel. I næste nummer af Under Hjelmene vil vi give dig nogle flere eksempler på arbejdsmiljøet i andre dele af verden.


UnderHjel_135966
To see the actual publication please follow the link above