Page 19

UnderHjel_172967

Rig mulighed for at afprøve viden SIDE 15 Under Hjelmene nr. 1/2014 Sikkerhed starter på skolen Under Hjelmene har mødt Simon & Christian – to BMT-lærlinge, der her fortæller om forskellen på sikkerhedskultur på skolen og i virkelighedens verden. slags arbejde kan godt fylde meget i virkelighedens verden, og så slider det på kroppen. Han er godt tilfreds med at være startet på BMT uddannelsen, men han kunne godt tænke sig, at instruktionen på skolen var bedre i nogle sammenhænge. Christian Albertsen er også BMT lærling, og han har også tidligere arbej- det i et tømmerfirma. ”Meget af det, vi lærer på skolen, har ikke så meget at gøre med virkelighedens verden. I et firma er det lige på og hårdt, mester bestemmer,” understreger han. Christian arbejdede på et byggeri i Slagelse, hvor de skulle bære 180 tunSimon Beicker er byggemontagelærling (BMT) på Selandia i Slagelse, hvor han startede i august 2013. Før skolen arbejdede han som tømrerlærling hos et lokalt firma. Simon oplever, at der er mere fokus på sikkerhed på skolen, hvor man blandt andet skal løfte på den rigtige måde. Han fortæller om et eksempel fra virkelighedens verden, hvor de skulle løfte nogle fibergipsplader: ”Først efter at vi havde båret flere af pladerne, kom mester og viste os en mere hensigtsmæssig måde at løfte på.” Simon synes, det er vigtigt at gøre tingene på den rigtige måde, for den Viden er en mangelvare Under Hjelmene har mødt Anders & Anders – to midtjyske tømrerlærlinge. De to lærlinge Anders og Anders fra Midtjylland er lige nu tæt på at afslutte deres sidste skoleforløb på Herningsholm Erhvervsskole. De er ansat i hver sit mindre tømrerfirma med tre-fire ansatte, og de giver begge udtryk for, at det er en fordel at være ansat i et mindre firma med tæt kontakt til mester. De mener begge, at man lærer forskellige aspekter af sikkerhed, hvad enten man er på skole eller ude i firmaet. For teoretisk ”Det med regler, og hvad arbejdsmiljøloven siger, er noget, vi lærer på skolen: De faglærere, der står for arbejdsmiljø undervisningen, kommer ind på rigtigt mange emner, men det kan måske godt gå hen og blive lidt for teoretisk – vi afprøver f.eks. ikke vinduesløftere og andre lign. tekniske hjælpemidler på skolen. Der kunne godt være en bedre kobling mellem teori og praksis på arbejdsmiljø området,” mener Anders O. Anders K. er enig og gør desuden opmærksom på, at de jo faktisk på ge træplader op til første og anden sal uden tekniske hjælpemidler. Da pladerne var båret op, fandt man ud af, at pladerne var for store, og Christian bar så pladerne ned igen til et værksted, hvor de blev forkortet og derefter båret op igen. På samme byggeri skulle de ansatte bære over 100 kg tunge vinduer ind. Arbejdstilsynet besøgte pladsen og gav påbud om, at der skulle bruges tekniske hjælpemidler til transport af tunge materialer. De tekniske hjælpemidler blev anskaffet, men da Arbejdstilsynet havde forladt pladsen, blev kranen sendt bort, og de ansatte udførte igen arbejdet manuelt. Sådan noget oplever Christian heldigvis ikke på skolen. AF NIELS ERIK DANIELSEN skolen har bygget rulle- og bukkestillads og fået et bevis på det. Han udtrykker samtidig et stort ønske om, at man får sig et teleskoplæsser-certifikat i læretiden. For som han og Anders O. fortæller: ”Det er jo tit os lærlinge, der kører med maskinerne.” Leverandører på besøg De giver begge udtryk for, at de oplever en god dialog med deres mester i det daglige arbejde, at der bliver lyttet til dem, og at det også er ok at komme med gode forslag om f.eks. brug af tekniske hjælpemidler. Men også her mangler de lidt mere viden om, hvad der findes af udstyr: ”Måske kunne man invitere leverandører ind på skolen, så de kunne demonstrere nogle smarte løsninger,” foreslår de. ”Det burde nok kunne lade sig gøre på et af skoleforløbene. Ude hos mester er der jo ikke altid tid og råd til at afprøve forskelligt udstyr.” ”Hjemme hos mester har vi til gengæld rig mulighed for at afprøve vores nyerhvervede arbejdsmiljøviden i forbindelse med f.eks. facade og tagarbejde,” fortæller de to lærlinge. ”Her bliver den teoretiske viden meget hurtig omsat til, hvordan vi kan udføre et stykke sikkert arbejde i højden.” Her lytter de også begge til mesters og tømrersvendenes forklaring om, hvordan man skal løse opgaverne – det er god sidemandsoplæring, mener de to lærlinge. Andre emner i fokus De giver begge udtryk for, at det mest er på grundforløb og 3. hovedforløb, at de lærer noget om de forskel- lige emner indenfor arbejdsmiljø, via arbejdsmiljølærerne og nogle gange kommer Arbejdstilsynet eller Byggeriets Arbejdsmiljøbus på besøg. I nogle perioder er der ikke specielt meget fokus på arbejdsmiljø, og så bliver det jo let andre emner der er fokus på. Anders O. og Anders K. slutter begge af med, at de har været meget tilfredse med at være ansat hos en ”mindre” tømrermester, hvor man har tæt kontakt til mester, og hvor man ret hurtigt får lov til at få ansvar for nogle arbejdsopgaver. AF GUNNAR FUGLSANG CHRISTENSEN


UnderHjel_172967
To see the actual publication please follow the link above