Page 8

UnderHjel_172967

Den sunde fornuft i hverdagen SIDE 8 Under Hjelmene nr. 1/2014 Hvorfor – Hvem – Hvordan: Lovpligtigt eftersyn af håndholdt 230V el-værktøj, ledninger og kabeltromler! Værktøj og ledninger skal efterses for at undgå el-ulykker. Det kan virke ligegyldigt – og samtidig være både dyrt og besværligt. Men sådan behøver det ikke at være. Det gav rigtig god mening, at man i 1993 indførte det lovpligtige eftersyn af elværktøj. Alt for meget værktøj var lemfældigt repareret – og antallet af el ulykker var alt for højt. Der herskede nærmest en generel holdning til, at ”hvis det kunne klares med lidt tape, så blev værktøjet brugt alligevel.” Stærkstrømsbekendtgørelsen er desværre blevet overfortolket af mange i branchen, som et krav om at det skal være en uddannet elektriker, der skal udføre eftersynet, og at eftersynet skal dokumenteres med små skilte, med dato og navn eller i logbøger. Dette har givet meget unødig administration for mange ikke mindst blandt de arbejdsmiljøcertificerede virksomheder. Desværre har det også medført, at branchen, har haft alt for stort fokus på et halvårligt eftersyn i stedet for det regelmæssige/daglige eftersyn. Hvad gør man fx, når maskinen pludselig har en defekt mellem to eftersyn? Nogen prøver selv at udbedre fejlen uden at være instrueret, andre bruger stadig det gamle ”tape-trick” og arbejder videre med maskinen - indtil den bliver efterset og repareret ved det næste eftersyn, og så har vi stadig en forøget risiko for at der sker en el ulykke. De halvårlige eftersyn har siden 1993 selvfølgelig medført at værktøj Ordforklaring Instrueret person Person, der af en elektrisk sagkyndig person er tilstrækkeligt informeret eller overvåget, så han eller hun er i stand til at bemærke risici og at undgå farer, som elektricitet kan medføre (f.eks. drifts- og vedligeholdelsespersonale). Sagkyndig person Person med relevant uddannelse og erfaring, som sætter ham eller hende i stand til at bemærke risici og at undgå farer, som elektricitet kan medføre (f.eks. elinstallatører, elektroingeniører og elektroteknikere). og ledninger er blevet mere sikkert og mange har fået et bedre fokus på ikke at arbejde med defekt værktøj. Men er det nu også den smarteste og mest værdiskabende måde at lave eftersynet på? Ved at gøre det til en administrativ, tung opgave i stedet for en simpel, praktisk opgave, går en stor del af meningen og forståelsen med eftersynet tabt. Ved i stedet for, at tænke det som en simpel, praktisk opgave, som alle kan udføre i forbindelse med deres brug af el-værktøjet, sikrer man i højere grad, at værktøj og ledninger er forsvarlige – hele tiden og ikke kun hvert halve år. For kravene i Stærkstrømsbekendtgørelsen lægger grundlæggende op til, at man bruger den sunde fornuft i hverdagen, som at forstå at:  Håndholdt 230 volts værktøj skal efterses jævnligt og mindst hvert 2. måned. For dobbelt-isoleret el-værktøj er kravet mindst hvert 6 måned. Dog skal el-værktøj ved brug altid være i en sikker og forsvarlig stand.  Et lovpligtigt eftersynet kan udføres af en person, der er tilstrækkeligt informeret/instrueret, af en elektrisk sagkyndig person f.eks. en elinstallatør eller en elektroingeniør.  Eftersynet kan dokumenteres ved at beskrive, hvordan informationen/ instruktionen foregår og evt. ved at udstede et personligt instruktionsbevis til vedkommende, i stedet for små skilte-klistermærker eller logbøger. Den smarte måde at sikre forsvarligt el-værktøj på og samtidig efterleve stærkstrømsbekendtgørelsens krav om regelmæssige eftersyn, er derfor at uddanne sine medarbejdere en gang for alle, så de selv kan udføre eftersynet og skifte en stikprop og stikdåse. Det er effektivt, billigt og nemt, men vigtigst af alt, det er sund fornuft og det giver endnu mere sikkert el-værktøj i hverdagen og ikke kun hvert halve år. AF MORTEN WALBECK


UnderHjel_172967
To see the actual publication please follow the link above