Page 5

UnderHjel_185779

“ Man hader hende lidt, når hun råber: SIDE 5 Under Hjelmene nr. 1/2012 “KOM NU!” råber Susie fra Fitness DK og får formand Hans Henrik Larsen og anlægsmand Johannes Rolsted fra Tscherning til at træde ekstra godt til i spinning-pedalerne. Det er en tidlig tirsdag morgen, og alle er de i trikot, mens de midt i arbejdstiden cykler for bedre kondition og velvære. “Det er sindssygt hårdt, og man hader hende lidt, når hun råber KOM NU, men det motiverer, og jeg har fået meget mere energi,” siger Johannes Rolsted. Molen in Motion I et par containere, der er blevet lavet om til motionsrum, er spinning et fast indslag tirsdag morgen, og om torsdagen står der løb på programmet. Det er blot få af de tilbud, der er til de ansatte på Marmormolen i Nordhavnen, hvor Tscherning og Per Aarsleff A/S via projektet “Molen in Motion” sætter fokus på sund kost og motion for de mange timelønnede, der kommer til at arbejde der over de næste to år. For selvom mange af medarbejderne ar bej - der fysisk hver eneste dag, kan de sagtens være i dårlig form. Johannes benytter sig sammen med sine kollegaer af nogle af de ting, projektet tilbyder, og efter tre måneder falder han ikke længere i søvn før børnetimen er overstået. “Jeg føler, jeg har fået mere tid i hverdagen. Jeg er nemlig ikke længere så træt, når jeg kommer hjem fra arbejde, og det giver mig mere tid og overskud,” siger Johannes. Rygestop Christian Møller, der er struktør hos Tscherning, er endnu ikke med til at dyrke motion, og selvom han gerne vil, fokuserer han først på det rygestop, han via projektet er påbegyndt. “Jeg trapper ned og ryger nu kun halvt så meget, som jeg har gjort før,” fortæller Christian, der hver 14. dag KOM NU! Håndværkere med råstyrke OG god kondition På Marmormolen er spinning, løb, roning, madlavning, massage og rygestop blevet en fast del af arbejdstiden, og det er især fællesskabet, der motiverer håndværkerne til at hoppe i trikot og havkajak. Det er tidlig morgen i skurvognene, der er lavet om til spinning- og motionsrum. Midt i arbejdstiden cykler Hans Henrik Larsen for bedre kondition og velvære. Susie fra Fitness DK motiverer drengene. SIDSTE NYT: Nu trænes der også efter arbejdstid! bliver ringet op af en konsulent, der er tilknyttet projektet og som i 45 minutter snakker med ham om rygestoppet, hans målsætninger og i det hele taget støtter Christian i hans foretagende. “Han er sgu blevet lidt pirrelig, efter han er begyndt på sit rygestop”, griner Hans Henrik og forsætter noget mere alvorlig – “men når man får sådan et chok, som da vores kollega forleden fik en blodprop i hjertet, så sætter det gang i en snak og overvejelser om, hvor vigtigt det er at leve sundt.” Fællesskabet motiverer Alle er de glade for projektet og er enige om, at det bedste ved det er, at det motiverer dem til at dyrke motion og leve sundt, fordi de kan gøre det i arbejdstiden og i fællesskab med deres kollegaer. Og netop fællesskabet får dem til at træde til i pedalerne og tage en tur i romaskinen. “Jeg ville ikke gå alene op i motionsrummet,” siger Johannes og Hans Henrik tilføjer: “Nej, og projektet ville heller ikke fungere, hvis man kun kunne dyrke motionen efter fyraften.” louisefalborg@underhjelmene.dk


UnderHjel_185779
To see the actual publication please follow the link above