Page 12

193267 Under hjelmene 1-15 FINAL

Arbejdsmiljøet er skam med i byggeriets erhvervsuddannelser Torsten Lindum Poulsen er souschef i Byggeriets Uddannelser og udtrykker det således: ”Arbejdsmiljø er skrevet ind i alle de relevante indholdsbeskrivelser mv. både i grundforløbet og i hovedforløbet”. Han præciserer, at det gælder såvel brug af nødvendige personlige værnemidler, inddragelse af arbejdsmiljøhensyn i tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet samt samarbejdet om arbejdsmiljøet i virksomheden og sikkerhedsorganisationen. Også skolernes ansvar En ting er imidlertid den formelle side af sagen, for som Torsten fortæller: ”Det er jo ikke overalt, at erhvervsskolerne prioriterer undervisning i arbejdsmiljø i den praktiske undervisning lige højt, men har deres fokus på produktkvalitet og produktionsproces – det har meget med vaner at gøre!” Torsten fastslår, at det er skolernes ansvar at engagere deres faglærere også i arbejdsmiljøspørgsmålene: ”Arbejdsmiljø er en vigtig del af den faglighed, som eleverne skal lære”. Stadig for mange ulykker Prioritering af arbejdsmiljøet kommer også til udtryk ved, at der stadig er alt for mange ulykker blandt eleverne (lærlingene). Det er imidlertid ikke bare erhvervsskolerne, der har ansvaret for det. En erhvervsuddannelse inden for bygge- og anlæg forudsætter nemlig et godt samspil mellem erhvervsskolen og den praktikvirksomhed, hvor eleven er ansat. Torsten præciserer rollefordelingen sådan: ”Erhvervsskolens primære opgave er at undervise eleverne i teori, mens den praktiske træning i at arbejde arbejdsmiljømæssigt korrekt er praktikvirksomhedens opgave.” Torsten ser det derfor ikke som noget stort problem, hvis erhvervsskolerne ikke i undervisningen råder over alle former for udstyr til fx transport og montage af gipsplader, så længe faglærerne husker, at instruere eleverne grundigt i, hvordan man arbejdsmiljømæssigt korrekt anvender gipsplader – også i situationer, som ikke gennemføres på selve skoleopholdene. Logbogen giver klarhed Elevernes logbøger er et vigtigt redskab i dialogen mellem erhvervsskolen og praktikvirksomhed. Den skal sikre, at skolen kan blive orienteret om, hvad den enkelte elev har arbejdet med i praktikperioden, så undervisningen kan tage højde for det. I logbogen er der blandt andet oplysninger om, hvordan eleven er blevet praktisk trænet i at benytte fx personlige værnemidler, udsugning osv., og netop oplysningerne om arbejdsmiljø bliver nu forbedret, når logbogen bliver revideret i forbindelse med den igangværende erhvervsskolereform. Praktisk introduktion i praktikken Praktikvirksomhederne kunne være bedre til at tage vare på elevernes læringssituationer omkring arbejdsmiljø og sikkerhed i det daglige, for som Torsten siger: ”Praktisk instruktion har en helt central betydning for uddannelsesforløbet, men det er få steder, hvor virksomhederne har udpeget en særlig praktikvejleder eller lærlingekoordinator, som kan tage sig af elevernes praktikforløb”. Både 2- og 1-dages kurser Faktisk har Byggeriets Uddannelser udviklet både et 2-dages og et 1-dages kursus rettet specielt mod praktikvejledere. Kurserne udbydes over hele landet. Alligevel er det kun ganske få virksomheder, der prioriterer at have en uddannet praktikvejleder, som ville forbedre den løbende, konstruktive dialog mellem skolen og praktikvirksomheden – også når det gælder arbejdsmiljø og sikkerhed. Torsten anbefaler også, at praktikvirksomheden som en fast del af uddannelsen kan lade eleven følge arbejdsmiljørepræsentanten eller sikkerhedslederen, så eleven kan få et indblik i de arbejdsmiljøforhold, hun skal være opmærksom på, samt den professionelle tilgang til at arbejde med arbejdsmiljøet. Godt arbejdsmiljø er kommet for at blive Torsten slutter interviewet af med en opsang til både erhvervsskolerne og praktikvirksomhederne: ”Husk nu på, at godt arbejdsmiljø er kommet for at blive: Hvis branchen fremover skal kunne tiltrække flere og dygtige unge til byggefagene, er det helt nødvendigt, at både branchen og uddannelserne tydeligt viser, at der er styr på arbejdsmiljøet!” AF ANDERS KABEL Lærlinge og unge i virksomheden – hvad skal I huske i hverdagen? Gode spørgsmål til lærlingen før opgavens start:  Har du brugt det her værktøj før?  Ved du noget om de krævede værnemidler?  Hvordan har du tænkt dig at gå til opgaven?  Har du brug for hjælp?  Skal jeg vise dig det? Slut af med at repetere de almindelige sikkerhedsregler omkring brugen af det aktuelle stykke værktøj. GO: Instruktion og vejledning NO GO: Learning by doing – så-kan-han-lære-det-attitude Gode spørgsmål til den unge medarbejder før opgavens start:  Har du haft en lignende opgave før?  Kender du værktøjet og de krævede værnemidler?  Hvordan har du tænkt dig at gå til opgaven?  Har du brug for mere hjælp? Slut af med at repetere de almindelige sikkerhedsregler omkring brugen af det aktuelle stykke værktøj. En lærlingekasse. Hvad kan vores lærling? Som mester/svend skal du spørge ind til din lærlings/den unges kunnen og instruere i opgaven samt brug af det værktøj, som opgaven fordrer. Tag intet for givet – hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt. Iagttag lærlingen/den unge under arbejdet. Måske fik han ikke lige fortalt, at det var hans ”rundsavs- debut”? Skrid ind med hjælp, hvis du kan se, at der er brug for det – undgå så-kan-han-lære-det-attituden! AF PIA ENEMÆRKE BECKER


193267 Under hjelmene 1-15 FINAL
To see the actual publication please follow the link above