Page 13

193267 Under hjelmene 1-15 FINAL

Sæt boremaskinen på søjlestanderen og bor! 0 ulykker blandt lærlinge. Hvordan opnår vi det? Klarhed over, hvad der undervises i på skolerne om værktøjshåndtering kunne være en vej Efter endt skoleforløb er det endelig tid til at komme ud i virkeligheden på en byggeplads. Med i bagagen har lærlingen viden fra skoleforløbet om sit fag. Spørgsmålet er, om lærlingen også er klar til den elektriske, skærende, roterende og tunge hverdag sammen med svendene. Ved lærlingen fx hvordan en håndrundsav eller vinkelsliber skal håndteres? SIDE C Under Hjelmene nr. 1/2015 Hvis lærlingenes arbejdsmiljø skal blive bedre, er det vigtigt at få fat i de mennesker, der arbejder rundt om lærlingene i det daglige. I hvert fald lige så vigtigt, som at snakke med lærlingene selv. Det er udgangspunktet for et projekt forankret i BAR Bygge og Anlæg, som er sat i gang for at skaffe lærlingene et bedre arbejdsmiljø. for, at eleverne hver uge skal vælge to nye arbejdsmiljørepræsentanter (AMR). De nye AMR’er skal så sørge for at varetage rollen og samtidig vælge nogle fokusområder, som de vil arbejde med i løbet af ugen – fx støv, høreværn eller sikkerhedssko,” siger Peter Røntved Andersen. Meningen med BAR BA-projektet er så at finde ud af, hvordan man understøtter faglærerens initiativ bedst muligt, og hvordan man sikrer, at det gode initiativ kan brede sig til andre lærere og skoler. ”Konkret kunne det være ved at fremstille en række fortrykte skemaer, så det ville blive nemmere for andre faglærere at tage systemet i anvendelse,” siger Peter Røntved Andersen. Men der er også en lang række forhold, der kan være med til at modvirke de gode arbejdsmiljøinitiativer rundt omkring på skolerne. En af barriererne er blandt andet, at faglærerne ikke nødvendigvis måles på deres evne og lyst til at arbejde med arbejdsmiljøet. Dermed kan arbejdsmiljøet hurtigt komme til at ’hænge’ på den enkelte ildsjæl af en lærer. ”Men man kan også sagtens bruge skolerne til at ’fyre op’ for arbejdsmiljøet, hvis man fx inddrager det som et element, der skal vurderes i forbindelse med svendeprøven, eller hvis det er noget af det, der vurderes i det daglige som en del af elevernes præstationer,” siger Peter Røntved Andersen. Langt de fleste er positive ”Det ændrer dog ikke ved, at to tredjedele af skolerne er kommet i gang på et eller andet plan ifm. projektet,” fortæller Peter Røntved Andersen. ”Og langt hovedparten af dem er positive. Derfor skaber projektet også en række konkrete værktøjer, som kan bruges ude i virksomhederne af svende og mestre til at sikre lærlingenes arbejdsmiljø. Og samtidig opbygger det også arbejdsmiljøviden i både virksomheder og på skolen.” AF MORTEN BICHEL Mange spørgsmål melder sig måske …  Hvilke værnemidler kræves der – er det fx nok med sikkerhedsbriller?  Hvor findes værnemidlerne i virksomheden?  Skal emnet, der skal skæres i, fastholdes?  Er støv farligt?  Skal der tilsluttes en støvsuger?  Hvordan skal tunge materialer håndteres?  Skal jeg bare gå til den som en stærk ung mand, der ikke siger nej?  Er det OK at bede om et teknisk hjælpemiddel?  Hvilke tekniske hjælpemidler findes der egentlig til den enkelte opgave? Kan virksomheden overhovedet forvente, at lærlingen har fået styr på ovennævnte spørgsmål på skolen, eller skal det læres nu, hvor lærlingen er mødt op på byggepladsen? Selvfølgelig skal mestersvendene instruere deres lærlinge, men hvor ligger lærlingens vidensniveau efter endt skoleophold – er dette egentligt klart for enhver, eller har vi i branchen brug for en forventningsafstemning, så lærlingeulykker kan reduceres, som målet med Byggeriets 20 punkts handlingsplan 0-ulykker er? AF PIA ENEMÆRKE BECKER 7 spørgsmål om lærlinge til virksomheden Lærlingeansvarlig Rasmus Mortensen i HHM A/S svarer. 1 Hvordan bør en virksomhed tage imod en lærling? Lige så professionelt som når der ansættes faglærte håndværkere. De kommer ind til samtale første dag i virksomheden, hvor vi fortæller om HHM, vores arbejdsmiljø og politikker i øvrigt samt udleverer værnemiddeltaske og lærlingekasser. 2 Hvem skal lære lærlingen om arbejdsmiljø? Det er en fælles opgave, der skal varetages af svendene, ledelsen og skolen. 3 Hvor vigtigt er instruktion af lærlingen? I større sjak skal formanden instruere, ellers svendene. Det er vigtigt, at det er svendene og ikke en byggeleder fx der instruerer, da svendene jo er de faglærte. 4 Er der særlige forhold, der gør sig gældende for lærlinge i en virksomhed? Der er forskel på at være svend og lærling. Lærlingen er jo under oplæring, og det betyder større tolerance for fejl, men ellers skal de behandles ligeværdigt. En lærling skal også lære at kende sin plads i hierarkiet på byggepladsen. Det er meget anderledes end at gå i folkeskole - ikke alt er til diskussion på en byggeplads, der er regler som bare skal følges. 5 Er der arbejde, som en lærling kan udføre alene? Lærlinge skal ikke sendes ud alene, men de kan godt arbejde selvstændigt under tilsyn af en svend på pladsen. 6 Bliver lærlinge betragtet som ligeværdige kolleger? Hvis der arbejdes i akkord er det svært, men med andre ting i sjakket – som pauser, arbejdsopgaver etc. håber jeg svendene betragter dem som ligeværdige. 7 Må en lærling sige fra overfor opgaver – og hvornår? Ja det må de gerne, hvis der fx er noget med sikkerheden der ser forkert ud eller der er meget gentaget arbejde, de skal ikke have den samme opgave tre uger i træk. Ellers mener jeg, de skal tage imod de opgaver, de bliver stillet. AF PIA ENEMÆRKE BECKER Lærlingeansvarlig i HHM A/S Rasmus Mortensen sammen med to af HHM’s tømrerlærlinge; Andreas Nielsen og Mads Christian Hansen. Arbejdsmiljøet skal bygges op rundt om lærlingen Undersøgelser dokumenterer det klart: Det er langt farligere at være lærling og ung medarbejder i byggebranchen end at være erfaren og udlært. Derfor er konsulent Peter Røntved Andersen fra BAR Bygge og Anlæg netop i færd med at undersøge, om det kan lade sig gøre at skubbe til den uheldige statistik ved at tage fat i de mennesker, som omgiver lærlingen i det daglige: ”Fra starten har vi sigtet efter at finde de metoder, som kunne samle mestre og svende i en fælles forståelse af, at det er vigtigt at gøre noget for lærlingenes arbejdsmiljø. Og i den sammenhæng er det vigtigt, at få fundet frem til – og udviklet – nogle konkrete værktøjer, som sikrer både den praktiske tilgang og den ændring af sikkerhedskulturen, som også er nødvendig,” siger Peter Røntved Andersen. ”Skolerne har derfor også fået en meget vigtig rolle i vores projekt. Vi tager fat i de gode arbejdsmiljøtiltag, der allerede er på en del skoler – og så sætter vi dem yderligere i system, så de kan udbredes.” AMR for en uge ”I Næstved har vi blandt andet mødt en faglærer på grundforløbet, der har besluttet sig Konsulent Peter Røntved Andersen fra BAR Bygge og Anlæg.


193267 Under hjelmene 1-15 FINAL
To see the actual publication please follow the link above