Page 14

ePDF 258296_Under Hjelmene 1-16

Bygherrepligter På alle byggepladser er der en bygherre, som ejer grunden og betaler for det arbejde der udføres. Bygherren skal have styr på arbejdsmiljøforanstaltningerne på fællesområderne, inden selve arbejdet på byggepladsen går i gang. Han skal aftale opgaverne og fordelingen af dem med arbejdsgiverne på byggepladsen. I byggeperioden skal bygherren gennem sin arbejdsmiljøkoordinator føre kontrol med, at arbejdsgiverne overholder aftalerne. Fællesområder er arbejds- eller færdselsområder, hvor der skal arbejde personer fra mere end én virksomhed på fx stilladser. Det er meget almindeligt, at stilladser anvendes af flere entrepriser, og her har bygherren pligt til at få koordineret arbejdet fra stilladset. På mange pladser giver bygherren sin rådgiver opgaven med at koordinere, og det betyder, at rådgiveren også skal være skarp på følgende opgaver: 1. Kræver det arbejde, der skal udføres fra et stillads? 2. Hvis ja, hvad skal stilladset opfylde af krav til belastning, transport, ergonomi, adgang op til og ind i bygning, arbejde på facade og lignende? 3. Aftale, hvem der forestår eftersyn og vedligeholdelse samt eventuelle tilpasninger, når stilladser er i brug? 4. Indgå aftaler med de entrepriser, som skal bruge stilladset om, hvordan det skal være opsat, og på hvilket tidspunkt det skal være klart til brug, samt hvem der etablerer, vedligeholder og fjerner stilladset. 5. Løbende håndtere krav om justeringer og tilpasninger, da arbejds- og tidsplan kan ændre sig undervejs. 6. At brugen af stilladset indgår i jeres Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS), hvor den er krævet. Stilladsopstillers ansvar – SOM OPSTILLER Den virksomhed, der opstiller stilladset – uanset om det er et stilladsfirma, hvis ansatte ikke selv skal arbejde på det færdige stillads, eller det fx er et murerfirma, hvis ansatte selv skal arbejde på det færdige stillads – har ansvaret for, at stilladset er opstillet korrekt. Stilladsopstilleren skal udlevere en brugsanvisning til brugeren af stilladset, der beskriver hvordan stilladset løbende skal efterses, og herunder hvordan man forholder sig i forhold til storm, sne m.m. Ligeledes skal brugsanvisningen indeholde en grundig beskrivelse af brugen af stilladset – herunder belastning af stilladset og arbejdets art. Ved stilladser, hvor opstillingen afviger fra leverandørens standardopstillingsvejledning, skal der foreligge en konstruktionsberegning fra en sagkyndig, om at stilladset kan klare de påregnelige belastninger. – SOM ARBEJDSGIVER Ulykkerne sker især, når folk falder ned fra stilladset, eller ved at bundmanden får genstande i hovedet. Nogle få forholdsregler kan gøre risikoen for ulykker og arbejdsskader mindre. Her er 10 gode råd til, hvordan du får mindre nedslidning og færre skader og færre ulykker, når du stiller stillads op. 1. Planlæg arbejdet og instruer alle grundigt, inden I begynder at stille stilladset op. 2. Følg opstillingsvejledningen og sorter defekt materiale fra. 3. Lav god afmærkning af arbejdsområdet, så I undgår påkørsel eller at uvedkommende kommer ind på området. 4. Sikkerhedshjelm skal altid bruges af bundmanden. 5. Monteringshejs skal have automatisk stop ved overbelastning. 6. Der skal være fuld sikring mod nedstyrtning (rækværk) – også under opstilling og nedtagning. 7. Ryd op og hold orden og sørg for godt lys på opstillingsstedet. 8. Fjern affald og materialer og gør stilladset rent, inden I demonterer eller ændrer det. 9. Brug løfte- og hejsemateriel, kraner, trucks, trækvogne, rammevogne og sækkevogne til transport af stilladsdele. 10. Skab variation i arbejdet. Bundmand og topmand bør skifte plads med jævne mellemrum. Vær særligt opmærksom på, at afstanden mellem stilladsdæk og den faste bygningsdel aldrig må overstige 30 cm, medmindre der monteres indvendigt rækværk. Ved en række arbejdsprocesser skal stilladset bl.a. af ergonomiske hensyn placeres med en mindre afstand til facaden, fx ved vinduesmontering. Ved opmuringsarbejde og arbejde med facadepudsning må afstanden ikke overstige ca. 10 cm. Vælg det rigtige stillads – og undgå de typiske fejl ved valg af stilladstype:  Der vælges rammestillads, idet der er brug for et klasse-3 stillads. Det betyder, at der ikke kan køres med trillebør og andre tekniske hjælpemidler igennem rammerne.  Der vælges rammestillads eller smalt søjlestillads til tagarbejde. Det betyder, at det kan være svært at kombinere tagarbejdet med transport og oplagring af materialer.  Der vælges lastetårne i klasse 3. Det betyder, at lastetårnet ikke kan klare store belastninger, når leverandører kommer med store leverancer. Lastetårnet overbelastes, eller også må materialerne afleveres på jorden med ergonomisk belastning for håndværkerne til følge. Det er vigtigt at bemærke, at alle disse problemer kan løses undervejs:  ved at nedtage en type stillads og opsætte et nyt,  ved at udbygge stilladset, både i bredde og lastklasse,  ved at stilladset nedtages, og at lifte og arbejdsplatforme bruges til de sidste arbejdsfunktioner. Disse løsninger er imidlertid dyre, og derfor vil en grundig vurdering af valg af stilladstype fra starten betyde en ergonomisk fordel for de håndværkere, der skal arbejde på stilladset, en økonomisk fordel for bygherren og uden tvivl en hurtigere og bedre byggeproces. Det er vigtigt, at alle håndværkergrupperne inddrages i planlægning af brug af stilladset. Dermed ved bygherren (og stilladsfirmaet), hvilke arbejdsfunktioner, der skal udføres på stilladset i løbet af byggeriet. Ved valg af stillads skal det også vurderes:  hvor og hvordan materialer placeres – om der evt. skal være ét eller flere materialetårne,  om der skal arbejde én eller flere faggrupper samtidigt. Adgangsveje Adgangsveje kan generelt udformes som trapper eller stiger. Stilladser, der er højere end 5 meter og længere end 10 meter, og som skal benyttes af flere end 2 personer samtidigt, skal have separate opgangsfelter i form af trappeløb eller trappetårn. Afstanden mellem 2 separate opgangsfelter må normalt ikke overstige 40 meter. Trappen skal være tilpasset terrænhøjde, så adgang til trappen kan passeres uhindret. Trappeløbet skal forsynes med hånd og knæliste. Reposer skal være forsynet med fulde rækværk – bestående af hånd, knæ og fodliste. Kontrol Stilladset må først anvendes, når stilladsopstilleren har meldt det klar og der sidder et korrekt udfyldt ibrugtagningsskilt ved adgangsvejene. Af skiltet skal det fremgå:  Hvad stilladset er opstillet til.  Maksimal belastning (lastklasse).  Dato for opstilling/ændring.  Stilladsopstiller (firma).  Dato for gennemgang inden ibrugtagning.


ePDF 258296_Under Hjelmene 1-16
To see the actual publication please follow the link above