Page 24

ePDF 258296_Under Hjelmene 1-16

Der kan være langt at falde, hvis noget går galt SIDE 20 Under Hjelmene nr. 1/2016 Langt at falde… På byggepladsen er det meget svært at undgå at skulle bevæge sig op i højden i ny og næ. Derfor er både tema og en del andre artikler i dette nummer af Under Hjelmene tilegnet arbejdet fra stillads. Dels fordi det rigtige stillads til opgaven er med til at sikre medarbejderen mod alvorlige arbejdsulykker – og dels fordi det rigtige stillads også kan løse en lang række udfordringer med transport, færdsel og opbevaring af materialer. Det er selvfølgelig ikke altid muligt at anvende et stillads til enhver given opgave, selvom den skal udføres i højden. Der er dog én ting, som man skal huske i den forbindelse: Der er altid risiko for at komme alvorligt til skade, hvis man falder fra højder på over 2 m, fordi man rammer jorden med stor hastighed. Et fald på 2 m betyder således, at man rammer underlaget med en hastighed på mere end 20 km i timen, og hastigheden stiger med faldhøjden. Ved risiko for fald fra højder over ca. 2 m skal man ifølge Arbejdstilsynets regler altid forebygge med effektive, kollektive sikkerhedsforanstaltninger som fx rækværk, stilladser eller afspærring. Og individuelt faldsikringsudstyr må kun bruges, hvis de kollektive sikkerhedsforanstaltninger ikke med rimelighed kan bruges på grund af arbejdets art og karakter. Husk det NU… Der kan være langt at falde, hvis noget går galt. AF MORTEN BICHEL


ePDF 258296_Under Hjelmene 1-16
To see the actual publication please follow the link above