Page 14

UnderHjel_217066

Fremtiden – slut med de dårlige undskyldninger • Lav en gruppe på en 2-4 superbrugere i firmaet og lad dem instruere kollegaerne ved opstart af nye gipsopgaver. På den måde bliver kendskabet til brug af maskinerne udvidet til flere svende, og du effektiviserer brugen af hjælpemidlerne, og undgår de begyndervanskeligheder, der kan være, når der skal prøves noget nyt. • Lovkravet om at bruge tekniske hjælpemidler ved gipsmontagen gælder både for mester og for svende, og det bliver håndhævet hårdere i dag og fremover, fordi Arbejdstilsynet ved, at de tekniske hjælpemidler findes. • I kan altid kontakte forhandlerne. De er meget villige til at komme på pladserne og bruge tid på at fremvise hjælpemidlerne på din arbejdsplads. Brug af tekniske hjælpemidler til håndtering af gips - plader kræver planlægning. Byggeledelsen og resten af pladsens fag skal være opmærksomme på, at anvendelse af tekniske hjælpemidler forudsætter, at byggepladsen og tidsplanen lever op til en række krav f.eks.: Sådan monterer du gipsplade i loft – ren fjernbetjening Snup en plade af gangen uden unødvendig brug af ryg og skuldre. Forslag til, hvordan I får startet rigtigt på brug af tekniske hjælpemidler på din arbejdsplads, og hvad der kræves af byggepladsen. • Undgå rør og kabler hen over de gulve, hvor de tekniske hjælpemidler skal køre. • Undgå dørtrin eller overliggere i døråbninger, som de tekniske hjælpemidler skal igennem. • Undgå installationer i loftet, der hindrer fremførsel af gipspladerne. • Undgå at underlaget er ustabilt og ikke kan bære. Mange stakke med gipsplader vejer meget, og de tekniske hjælpemidler er også tunge. • Undgå ujævnt dæk og niveauspring fx ved stød mellem dækelementer. • Sørg for, at der er plads til hensigtsmæssig placering af gipspladestakke • Sørg for, at der er mulighed for at få gipsstakke hensigtsmæssigt op på de etager, hvor de skal bruges enten ved hjælp af hejs, elevator eller kran. • Ved kraning skal der være egnede ladesteder. Husk, at de tekniske hjælpemidler i mange tilfælde muliggør og lovliggør brugen af store plader fx 120 x 300 centimeter, så flere kvadratmeter kan monteres ad gangen. Udarbejdet af Abelone Lind Andersen og Morten Walbeck Redigeret af piabecker@underhjelmene.dk MORALE: Brug de tekniske hjælpemidler, der er ingen undskyldninger for ikke at gøre det – og så tjener du oven i købet penge og skåner dig selv.


UnderHjel_217066
To see the actual publication please follow the link above