Page 16

UnderHjel_2_15

Endelig ville nogen give mig en chance SIDE 12 Under Hjelmene nr. 2/2015 ”På min 40 års fødselsdag blev jeg undersøgt…” På sin 40 års fødselsdag blev Kim undersøgt på hospitalet. Han var alvorligt syg af tarmkræft. Herefter fulgte en svær tid, men en arbejdsmæssig håndsrækning og ”lille” overraskelse på hjemme- fronten gav ham livslysten tilbage. Her får du Kims historie. I praktik hos Hoffmann Heldigvis fik jeg kontakt til Hoffmann. De ville gerne se mig til en samtale, og mit håb blev til virkelighed. Endelig ville nogen give mig en chance for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Den 1. oktober 2014 begyndte jeg som praktikant i deres sikkerhedsorganisationen, som er et område, jeg interesserer mig meget for. For første gang i flere år var der lys forude. Jeg har haft komplikationer og smerter, som har gjort, at jeg har været væk i perioder. Men heldigvis er jeg i praktik i et firma med højt til loftet, og som har vist tolerance i forhold til min situation og fravær. Men det går hele tiden fremad. Jeg har et stort gåpåog jeg havde svært ved at betale min husleje og lån i banken, som ikke ville gå med til at nedsætte afbetalingen (selvom det står i lovgivningen om god bankskik). Jeg var derfor nødt til at fremleje min lejlighed. Heldigvis havde jeg tre år forinden overtaget en have i Sydhavnen, men huset var ikke bygget færdigt. Der var ingen vand, strøm, kloak og varme, og alt var ”selvhenter”. Den tid ønsker jeg mig ikke tilbage til. Ordblind Efter 2 år i kolonihaven kom vi tilbage i lejligheden, men jeg var stadig uden job. Via jobcentret tog jeg en uddannelse som energivejleder på Teknologisk Institut, og undervejs fandt man ud at, at jeg er ordblind – opdaget som 43 årig! Under hele forløbet var det en svær og ulige kamp mod jobcentret om retten til sygedagpenge, og pludselig fik jeg besked om, at jeg havde to uger til at finde mig et praktiksted for en revidering – ellers ville jeg ryge på bistand. Det var endnu en overraskelse og udfordring! Mit navn er Kim Pikla. Jeg er 45 år, og de sidste 30 år har jeg arbejdet som tømrer. Jeg elsker at opleve verden, især Thailand, hvor jeg har boet sammenlagt i ca. 8 år. Men for et par år siden blev det hele flået ud af mine hænder. 40 år og dårlige nyheder Det var 2008. Jeg var netop blevet ansat hos Phil & Søn og gik og arbejdede i DR Byen, da jeg begyndte at få kvalme og smerter i maven. På min 40 år fødselsdag blev jeg undersøgt, og det viste sig at være tarmkræft. Uden job og lejlighed Jeg blev opereret, men efter at have været sygemeldt i sammenlagt seks måneder, blev jeg fyret og kom på sygedagpenge. Det var ikke, hvad jeg drømte om. På daværende tidspunkt var jeg enlig forsørger, da min kone ikke er dansk og gik på sprogskole, og vi stod med en dreng på halvandet år.  At blive syg og miste sit arbejde giver et fald i indtjenin- gen og forringelse af ens levevil- kår. Det går ud over ens økono- mi. Det gjorde det også for mig, Om Kim “ ... heldigvis er jeg i praktik i et firma med højt til loftet, og som har vist tolerance i forhold til min situation” Kim begyndte som arbejdsdreng i 1985 i Bygningssnedkernes Aktieselskab (BAS) og er udlært bygningssnedker i 1990. De sidste 25 år har han arbejdet som tømrer i flere forskellige tømrer- og snedker-virksomheder. ”Hos Pihl & Søn blev jeg valgt som sikkerhedsmand. Det har jeg været flere gange i de forskellige virksomheder, jeg har været ansat i, da sikkerhed på byggepladserne betyder meget for mig.” Polsk håndværker løfter arbejdsmiljøet på pladsen Lukasz Kurlej, polsk håndværker Lukasz (th) og hans kollega Slawak på arbejde. og arbejdsmiljørepræsentant i Danmark. Lukasz er 41 år, har tidligere haft selvstændig virksomhed i det sydøstlige Polen, men arbejder nu som formand for et polsk sjak på en byggeplads i Valby. Under Hjelmene har spurgt, hvorfor Lukasz ville være arbejdsmiljørepræsentant? ”Jeg holder af, når der er orden i tingene,” svarer Lukasz, og fortsætter: ”Vi kommer jo med en rygsæk fyldt med erfaringer fra vores hjemland, som ofte ikke duer på danske arbejdspladser – det kræver ændringer i holdninger og kulturer, og jeg synes, at jeg med arbejdsmiljøuddannelsen kan se og forstå sammenhænge på byggepladsen nu, som jeg ikke så før. Fx hvem der har ansvar for hvad og hvilke regler der gælder. Samtidig er det en anerkendelse og jeg er glad for mit certifikat,” siger Lukasz og viser stolt certikatet frem. Lukasz synes, at det er blevet lettere for ham og sjakket at have en daglig dialog med danske kolleger om arbejdsmiljø. Og i Lukasz’ eget sjak og blandt andre polske bygningsarbejdere, har der også været stor interesse for at høre om uddannelsen, og hvad han kan bruge den til. AF CLAUS MEHLSEN mod og føler mig meget privilegeret. Allerede fra første dag blev jeg kastet ud i lærerige udfordringer. Fordi jeg er ordblind, har jeg aldrig rigtig brugt en computer før, men blev alligevel sendt til Farum for at assistere med sikkerhedsrunderinger. Det er nu næsten 10 måneder siden, og i mellemtiden er IT blevet hverdag for mig og en overskuelig opgave – selvom jeg stadig har meget mere at lære. Surprise! Med tiden kom der også hormoner i kroppen igen, og som lyn fra en klar himmel kom min kone en dag og fortalte mig, at hun var gravid. Jeg skulle være far igen. Det var jo ikke helt lige planlagt, men min kone var meget glad, og efter fødslen begyndte livet at virke lidt lettere. Smerterne og kvalmen er begyndt at aftage, og i dag er jeg glad for, at mit liv ikke bare foregår i en seng eller på sofaen med søvnbesvær, smerter og indebrændt humør – men at jeg er beskæftiget. Mvh. KIM PIKLA, praktikant


UnderHjel_2_15
To see the actual publication please follow the link above