Page 24

UnderHjel_2_15

Hundrede timers råfilm SIDE 20 Under Hjelmene nr. 2/2015 OMG! GO-PRO – helt tæt på arbejdspladsen! I løbet af en tre-ugers periode har to medarbejdere fra virksomheden Elindco dokumenteret alle deres arbejdsopgaver i forbindelse med nybyggeriet og udvidelsen af KUA på Amager ved Islands Brygge metrostation. Mikkel Svendsen (tømrersvend) og Nicklas Bach (lærling) har haft små videokameraer (GoPro) monteret foran på deres beskyttelses-kasketter, og dermed har kameraerne indfanget alle arbejdssituationer, samtale og udfordringer. Videoprojektet går ud på at skildre en almindelig hverdag som snedker/tømrer (lærling/svend) i alt hvad det indebærer af oplevelser og udfordringer i forhold til samarbejde, planlægning, sikkerhed, brug af tekniske hjælpemidler og andre arbejdsmiljøforhold. Der er nu optaget mere end hundrede timers råfilm, som skal redigeres og skæres til, så det kan bruges i arbejdsmiljø undervisningen af lærlinge og arbejdsmiljørepræsentanter. Vi bringer naturligvis nyt om projektet og den færdige film i næste nummer af Under Hjelmene. Initiativtageren til projektet er sned- kermester Casper Graugaard fra snedkerfirmaet E.G. ApS – og det er støttet af organisationerne (Dansk Byggeri og 3F), der også sidder i styregruppen. AF MORTEN BICHEL Arbejdsmiljøværktøj og forebyggelsespakke En række mindre murer- og tømrervirksomheder fra hele landet har været med til at afdække de udfordringer, der kan være forbundet med at søge en forebyggelsespakke – og de forbedringer af sikkerhed og arbejdsmiljø, der opstår ved brug af værktøjerne i forebyggelsespakken ”Vær professionel – også når det gælder jeres sikkerhed.” Der er nu udgivet en pjece, hvor der deles ud af virksomhedernes erfaringer. I hvert tilfælde er det en beretning om: Den konsulentstøtte virksomheden har fået til at søge en forebyggelsespakke, om hjælpen til at integrere et værktøj i virksomhedens drift, om det udbytte, som virksomheden har haft – samt de øvrige erfaringer og udfordringer, der har været undervejs. Mikkel Svendsen (tv) og Nicklas Bach (th) med kameraer på hovedet. Området med optagelserne er markeret med skilte. Pjecen kan downloades på Byggeriets Arbejdsmiljøbus hjemmeside: www.bam-bus.dk AF MORTEN BICHEL Nyt faktaark fra BAR! Beredskabsplan ved falddæmpende udstyr.


UnderHjel_2_15
To see the actual publication please follow the link above