Page 13

Connect 33

De koger jorden Ny metode til at rense jord for giftstoffer giver fantastiske resultater på rekordtid. En grund på 2.000 kvadratmeter i Holland er ved at blive klargjort til kogning. connect 33|14 13 Man tager nogle solide jernrør med installerede varmelegemer og stikker dem dybt ned i jorden og sætter strøm til. Rørene opvarmer jorden til et sted mellem 100 og 350 grader alt efter, hvilke stoffer jorden er forurenet med. Det lyder enkelt, men bag det hele gemmer der sig en højteknologisk løsning med intelligente styringer. AC500 PLC’er fra ABB sikrer fleksible muligheder med styring og overvågning. 2.000 kvadratmeter grund Det er virksomheden Krüger A/S, der har 110 års erfaring med vand, som tilbyder metoden til oprensning af jord. Maiken Faurbye er afdelingschef for jordforureningsafdelingen hos Krüger, og hun leder projekter over hele verden. Aktuelt en 2.000 kvadratmeter grund i Holland, som skal renses for giftstoffer. Fornuftigt CO2-regnskab - Metoden er udviklet og patentbeskyttet af amerikanske TerraTherm Inc, men hos Krüger har vi mulighed for at operere i hele verden, bortset fra USA, fortæller Maiken Faurbye og fremhæver fordelene ved ISTD – In Situ Thermal Desorption, som metoden hedder. Det henviser til, at jorden renses på stedet – In Situ. - ISTD gør det muligt at rense en forurenet grund på et halvt år, hvor det tidligere kunne tage 5-10 år eller mere med langsom afdampning af giftstofferne. Eller man skulle lade hundredvis af lastbiler køre jord væk, få det renset og fyldt op med ren jord. Med ISTD kan grunden hurtigt bruges igen, og CO2-regnskabet ser fornuftigt ud sammenlignet med de meget langvarige metoder og med afgravning og bortkørsel af jord. Man lægger et lag af letbeton over grunden, så man sikrer, at dampene opsamles ved et særligt ventilationsanlæg. - Det er vigtigt, at alle dampe indfanges, så de ikke kondenserer nede i jorden eller bortslipper til atmosfæren, fortæller Maiken Faurbye. Intelligent styring med AC500 Kenneth Drostgaard er leder i SRO-teamet og har med programmør Daniel Villadsen stået for programmering af AC500 PLC’erne fra ABB. - Vi har koblet PLC’erne på et SCADA system, så vi har et samlet centralt overblik, og kan sidde her i Danmark og styre pumper, temperaturer, ventilation og i det hele taget overvåge og styre alle dele af processen. Samtidig har vi med AC500 PLC’ens indbyggede webserver mulighed for at lave lokal betjening af hvert enkelt modul, siger Kenneth og Daniel, som synes, at PLC’erne har været nemme at programmere. Kobler på med tablets - Det er vigtigt at have flere indgange, når vi kører på fjernstyring, da der ikke altid er personale på stedet. Da vi overtog retten til at bruge metoden fra USA, havde de mennesker ansat, som flere gange om dagen noterede temperaturer ned. Vi har med AC500 udviklet den automatiserede styring og overvågning, som man nu også bruger i USA, fortæller Maiken Faurbye. Og med den indbyggede webserver kan man koble sig direkte på hver enkelt PLC med computere eller tablets, så man umiddelbart kan se, hvad der sker, mens man er på stedet. Samarbejde med ABB Efter beslutningen var truffet om at anvende AC500, var Kenneth og Daniel til træning hos ABB, hvor de kunne få ”hands on” på PLC’erne og sammen med salgsingeniør Tøger Rasmussen og Ole Brinch fra ABB’s PLC-support kunne opleve de mange muligheder, som PLC’erne tilbyder.


Connect 33
To see the actual publication please follow the link above