Page 17

Connect 33

neering på styrings- og eldelen – den del skal underleverandøren tage sig af. Som leverandør skal vi kunne stole på, at de aftaler, der bliver indgået, bliver overholdt – også når man kommer til afslutningen på projektet, siger Søren Borup, som suppleres af Boilerworks direktør, Laust Knudsen. - Det er vigtigt, at vi kan sparre med vores underleverandør, så vi i fælleskab kan finde en god løsning. Når vi kaster en bold op i luften, skal vores samarbejdspartner gerne kunne gribe den. Og det formåede ABB i dette projekt. Står last og brast med kedelbyggeren Medvirkende til et godt resultat var også det faktum, at ABB havde mulighed for at lave fabrikstests hjemmefra. Det udmøntede sig i en stort set problemfri idriftsættelse, fortæller Torshavn forbrændingsdirektør, Bárður Michelsen, som erklærer sig meget tilfreds med samarbejdet mellem Boilerworks og ABB. - Mit indtryk er, at samarbejdet var rigtig godt. Som kunde oplevede vi, at vi kun skulle henvende os ét sted. Vi havde én kontaktflade, og vi opfattede Boilerworks og ABB som én leverandør. Hos ABB ser Sales Manager Sam Østergaard tilbage på et vellykket projekt, som ifølge ham har været med til at manifestere både Boilerworks’ og ABB’s position som troværdige leverandører på de forskellige kedelmarkeder i både Danmark og udlandet. - Fra ABB’s side er vi glade for at have været med til at bidrage til en konkurrencedygtig løsning, som alle parter er tilfredse med. Projektet understreger, at vi som underleverandør altid står last og brast med kedelbyggeren. Og så har det været en fornøjelse at arbejde sammen med en så faglig og teknisk dygtig person som Søren, siger Sam Østergaard, som tilføjer, at ABB gerne påtager sig flere af den slags opgaver i fremtiden. Den 32 ton tunge kedel fra Boilerworks bliver løftet på plads i anlægget hos Torshavn Forbrænding. connect 33|14 17 Om Boilerworks Boilerworks A/S er resultatet af 55 års kedelbyggererfaringer i Tønder. I 1959 blev kedelfabrikken TØMØ A/S etableret på den grund, hvor Boilerworks i dag har til huse. Det nuværende Boilerworks blev dannet i 2002 af blandt andre nuværende direktør Laust Knudsen. Boilerwork blev i 2007 opkøbt af den kinesiske koncern Dragon Power, og firmanavet blev ændret til DP Clean Tech. I marts 2013 blev DP Clean Tech erklæret konkurs, og i april 2013 blev virksomheden opkøbt af Danstoker A/S i Herning. Boilerworks bygger i dag fortsat nye kedler, ligesom man udfører service og opgraderinger på eksisterende anlæg. Hovedmarkedet er Skandinavien, men man har også kunder i andre nærmarkeder. - På grund af vores store knowhow er vi fortsat konkurrencedygtige, især på kedler op til ca. 50 MW. Vi udfører service på alle typer anlæg, og det betyder, at kunden får en leverandør, som er vant til at tænke nyt og ikke er låst fast i gamle vaner, siger direktør Laust Knudsen. - Fleksibilitet og loyalitet var afgørende i vores samarbejde med ABB, siger direktør Laust Knudsen og projektleder Søren H. Borup (th.) fra Boilerworks. Om løsningen Projektet løb fra sommeren 2012 til august 2013. Selve montagen tog dog kun seks uger. Længere kunne Torshavn Forbrænding ikke lukke anlægget ned på grund af besværlighederne ved at bortskaffe affald på Færøerne. Der er tale om en vandrørskedel på 7 MW med tilhørende styring. Det nye kedeldesign har ifølge Torshavn Forbrænding udmøntet sig i et kedelanlæg, der giver en højere varmeproduktion, et bedre arbejdsmiljø på grund af en lavere røggastemperatur og mindre behov for manuel rengøring. Hvor den gamle kedel skulle renses cirka hver 14. dag, skal den nye kedel kun renses én gang om året. ABB’s leverance omfattede programmering af ny kedelstyring og tilpasning af ovnregulering, herunder 120 hårdfortrådede IO-signaler, 12 omdrejningsregulerbare motorer og 10 direkte startende motorer. Derudover forestod ABB signaludveksling med Torshavn Fjernvarmeværk. Programmeringen blev foretaget i kundens eksisterende ABB AC800M-PLC, hvori feltkomponenter blev integreret via buskommunikation, herunder RIO-tavle med ABB HW i 800-serien og Hirschmann fiberkommunikationsudstyr, effekttavle med drawout-system og integrerede ABB UMC100- motorstartere samt ABB ACS500- frekvensomformere.


Connect 33
To see the actual publication please follow the link above