Page 25

Connect 33

Fakta −− ABB’s multihurtiglader til elbiler leverer 50 kW DC-opladning til elbiler med CHAdeMO og CCSstandard samt 43 kW AC-opladning til de elbiler, der understøtter dette. −− Laderen kan levere opladning til 80 pct. af batteriets kapacitet på 20-25 minutter. Det gælder bl.a. biler som VW e-up og e-Golf, Nissan Leaf, Citroën C-Zero, Peugeot iOn og BMW i3. Laderen kan oplade to biler samtidigt, hvis de lader med henholdsvis AC og DC. −− Turen i elbil mellem København og Aarhus kan nu klares på lidt over fire timer ved 110 kilometer i timen og 2-3 hurtigladninger undervejs. −− Opsætningen af hurtigladerne er støttet af EU’s infrastrukturprogram TEN-T under projektet connect 33|15 25 på en mangedobling af antallet af elbiler på de danske veje i 2020. En vinderkombination En anden del af forklaringen på E.ONs optimisme bunder i tiltroen til koncernens elbilkoncept, e-Mobility. Kombinationen af en veludviklet infrastruktur, brugervenlighed og stærke samarbejdspartnere skal nok blive en vindende en af slagsen, hvis man spørger Torben Fog, Technical Manager i E.ONs e-Mobility team. Det første element, infrastrukturen, skal det fintmaskede net af hurtigladere langs motorvejene - samt i de største byer – og almindelige ladestandere i byområderne sørge for. Element nummer to, brugervenligheden, kommer blandt andet til udtryk i det faktum, at man som kunde selv kan vælge, om man vil lade op derhjemme eller i det offentlige rum, og fordi E.ONs netværk er åbent for alle, med det såkaldte ”open access” koncept, der betyder, at også de, der ikke er faste E.ON e-Moblity kunder, let kan benytte selskabets ladestandere mod betaling af en lidt højere strømpris. Den tredje ingrediens, stærke samarbejdspartnere, vil E.ON realisere via samarbejde med bilfabrikanter, biludlejningsfirmaer, leasingfirmaer og parkeringsselskaber. E.ON tror på, væksten på elbilmarkedet skal løftes i flok – på tværs af brancher. Foruden leverandøraftalen med ABB om hurtigladere har E.ON eksempelvis indledt et samarbejde med Statoil om opsætning af foreløbigt seks-otte hurtigladere på udvalgte tankstationer i hovedstadsområdet, ligesom en nyligt offentliggjort aftale sikrer BMW-elbilister et hurtigt overblik over offentlige ladepunkter via informations- og navigationssystemet i BMW’s elbil, i3. - Jeg ser en lys fremtid, hvor vi forhåbentligt kan holde hinanden i hånden rigtigt længe. Jeg ser synergi mellem det, vi vil, det som ABB kan nu, og det, som ABB måske kan i fremtiden. - Vi er lyttende over for markedet og vil gerne forme vores løsninger ud fra den feedback, vi får og i samarbejde med partnere. Det, tror vi, er rigtigt vigtigt, siger Torben Fog. Investeringer går uden om Danmark Skal vi se en mangedobling af elbiler på de danske veje i 2020 blive til virkelighed, kræver det dog også politisk velvilje, understreger Torben Fog. Han henviser til, at markedskræfterne ikke kan løfte opgaven alene, og at der for eksempel er hårdt brug for, at der kommer en hurtig afklaring på, hvorvidt danske elbiler også vil være afgiftsfritaget efter 2015. - En del af branchens investeringer i e-Mobility går lige nu uden om Danmark, fordi der er usikkerhed om efterspørgslen og om, hvorvidt elbiler bliver dyre eller billige efter 2015. Det betyder, at pengestrømmen går uden om Danmark, og Danmark misser muligheden for vækst inden for et højteknologisk område, som vi kunne være ledende på. Torben Fog tilføjer, at viser der sig ikke politisk vilje til at satse fremadrettet på elbiler i Danmark, kan det tvinge E.ON til at overveje, hvorvidt investeringerne skal lægges i andre lande end Danmark. - Men jeg er naiv nok til at tro på, det nok skal lykkes, slutter han. ABB og det fantastiske design ABB leverer de hurtigladere, der skal skabe et elbilmotorvejsnet i Danmark. Laderens funktionalitet og ABB’s service gjorde, at ABB vandt opgaven. Det var en kombination af super funktionalitet og muligheden for god service, som gjorde, at E.ON valgte ABB som leverandør af de hurtigladere, der p.t. bliver stillet op langs de danske motorveje. - Det var et meget vigtigt omdrejningspunkt for mig, at vi gik ud og lagde investeringen sammen med en professionel leverandør, som er innovativ og er dygtig til service - ikke kun i Danmark, men også i udlandet. Er der noget, der går galt, er det vigtigt, vi hurtigt kan få den nødvendige assistance. Det er der ikke så mange virksomheder, der kan tilbyde, lyder det fra Torben Fog. Han tilføjer, at ABB desuden kom med et ”fantastisk” design. Hurtigladerne er såkaldte alt-i-en-ladere med tre stik, der kan oplade både AC og DC. Det giver mulighed for at oplade to biler samtidigt, Greening NEAR. når blot bilerne oplades med henholdsvis AC og DC. Desuden er standernes fem powermoduler modulært opbygget, så E.ON er sikret mod driftsnedbrud. Svigter det ene modul, tager de fire resterende moduler over. Ifølge Jonas M. Kehr, salgschef hos ABB, er samarbejdet mellem E.ON og ABB et eksempel på, hvordan to store internationale virksomheder med en meget ens profil kan hjælpe hinanden med at tage en ny teknologi til det næste evolutionære niveau. - Det er vigtigt for os at drøfte løsninger med kunden, for uanset hvordan vi vender og drejer det, er det et marked i hastig udvikling, som ABB har behov for at følge tæt, for derigennem at sikre, at vores samarbejdspartnere, og elbilisterne har en professionel og driftssikker oplevelse på landevejen, siger Jonas M. Kehr.


Connect 33
To see the actual publication please follow the link above