04 Det virtuelle batteri er fremtiden

Connect 33

Det virtuelle batteri er fremtiden Stigende mængder vindenergi skaber udfordringer for vores elnet, men også muligheder. Ved at integrere elektricitet, fjernvarme og fjernkøling kan vi få det optimale ud af vindkraften, lyder budskabet fra Rambøll. Fra 2018 skal en flok nye havvindmøller 4 connect 33|15 snurre i Nordsøen og forsyne 400.000 danske husholdninger med el. Strømmen bliver skabt af vindens energi i møllens generatorer og derefter ført i land af et 32 km langt 220 kV-kabel fra ABB. Dermed er der udsigt til endnu mere vindenergi i de danske elledninger. I 2014 fik vi dækket 39 pct. af vores almindelige elforbrug med vindkraft – en dansk verdensrekord – og andelen vil stige yderligere med opførelsen af de nye havvindmølleparker. Det stiller nye krav til det danske elsystem. Strømmen kommer og går, bogstaveligt talt, som vinden blæser, og der er endnu ikke fundet en genial måde at lagre den på. Så hvor skal vi få vores el fra, når vinden ikke blæser? Og hvad skal vi gøre med overskuddet, når det blæser så meget, at vi slet ikke kan nå at forbruge al strømmen? Bind elnettet sammen med fjernevarmesystemet Løsningen ligger i at gøre energisystemet intelligent og koble elnettet endnu bedre sammen med fjernvarme, fjernkøling og bygninger. Det forklarer Anders Dyrelund, der er markedschef og energiplanlægger i Rambøll. Grafik: Rambøll


Connect 33
To see the actual publication please follow the link above