Page 5

Connect 33

connect 33|15 5 - Vi arbejder med en vision om en fuld sammenkobling af elnettet, fjernkølingen og fjernvarmesystemet. Vi kalder det ”det virtuelle batteri.” Det vil gøre os i stand til at håndtere og udnytte de store mængder fluktuerende energi – bl.a. vind – som vi får ind i systemet, siger Anders Dyrelund. Han peger på det enorme potentiale i at binde energisystemet bedre sammen. Det eksisterende elnet kan ikke lagre den strøm, vi får fra vindmøllerne. Men med vores integrerede energisystem, der overvåges og reguleres via avancerede styresystemer, kan man udnytte overskudsellen til at lave fjernvarme og fjernkøling og lagre det varme og kolde vand, til der er brug for det. - Lidt groft fortalt kan man bruge vindenergien til at opvarme fjernvarmevandet med varmepumper og elkedler, og det varme vand kan let lagres. På den måde kan vi opsamle al vindenergien, når den blæser ind over landet, og lagre den via fjernvarmeværkerne, så den typisk kan bruges et par uger senere, når det er vindstille. På lang sigt, når der er endnu mere vind til overs, kan vi også bruge overskudsel til at lave kunstig gas og benzin. - Det er hverken dyrt eller besværligt at udnytte varmepumper og lagre energien i fjernvarmen og i de mange fjernkøleanlæg, der snart vil dukke op, understreger Anders Dyrelund. - Teknisk set er det allerede muligt i dag. Vi skal hverken bruge flere data eller mere elektronik. Vi har de sidste 30 år – bl.a. i samarbejde med ABB – arbejdet med at udvikle store styrings- og overvågningssystemer, der gør os i stand til at styre og optimere fjernvarmeproduktionen i forbindelse med elmarkedet. Men der er nogle lovgivningsmæssige barrierer for, at vi kan udrulle det. Behov for justeringer af lovgivningen Anders Dyrelund peger på tre forskellige forhindringer for, at vi i dag kan udnytte vindenergien optimalt. Dels skal vores planlovgivning og ikke mindst bygningsreglementet tage hensyn til, at el fra vind kommer, som vinden blæser, og at det derfor er vigtigt med et fleksibelt elforbrug. De små ufleksible decentrale varmepumper og kølekompressorer, der i dag installeres i mange bygninger, bør erstattes af centrale vandbårne installationer. Derudover skal politikerne, ifølge Anders Dyrelund, få øjnene op for potentialet i fjernkøling: - Der er en kæmpe samfundsøkonomisk gevinst, hvis de kommunale og forbrugerejede fjernvarmeselskaber får lov til at udbygge med fjernkøling på lige fod med varme. På den måde kan vi for alvor udnytte fleksibiliteten i systemet. Og samtidig kan vi styrke Danmarks position på eksportmarkedet for de smarte energiløsninger. Den tredje ting er afgiften på el, der i dag ikke tager højde for, at elproduktionen svinger. - I dag betaler forbrugerne den samme høje afgift pr. kWh, uanset om de bruger el på et tidspunkt, hvor der er overskud i systemet, og elprisen er meget lav, eller om de forbruger el på et tidspunkt, hvor der er knaphed, og vi mangler kapacitet. Det ville være en rigtig god idé at fortælle forbrugerne via afgifterne, at det er smartere at bruge el, når der er overskud og undlade at bruge el, når vi er tæt på blackout. Så kan forbrugerne disponere langsigtet og undgå elforbrug, der ikke kan afbrydes i længere tid. Fokuser på de store elforbrugere - Der har været meget hype om intelligente køleskabe og frysere ude hos de små forbrugere. Men det batter desværre ikke meget, og det er uforholdsmæssigt dyrt at implementere automatikken, mener Anders Dyrelund. Selvom forbrugerne måske får ti kroner i rabat på elregningen, har de næppe lyst til at udskyde at stege juleanden, eller undlade at bruge elbilen og opvarme huset i juledagene. - Det giver mere mening at se på de store elforbrugere, der har et fleksibelt forbrug, så de kan aftage store mængder strøm, når der er rigeligt af den, og undlade at forbruge strøm et par uger, når der er knaphed. Sådan nogle kunder har vi masser af. Det er blandt andet de omkring 400 fjernvarmeværker. Anders Dyrelund peger på, at Danmark på grund af vores fjernvarmesystem er på forkant med udviklingen. Det betyder eksportpotentiale. - I Danmark er vi 30 år foran resten af EU med fjernvarme, og varmeplanlægning og køleplanlægning er på vej, men det kniber stadig med bygningsreglementet. Hvis vi kan lave nogle helhedsløsninger for vores byer, der har god samfundsøkonomi og god økonomi for byen som helhed, vil andre lande også få glæde af vores løsninger, og så kan vi eksportere dem. Det handler jo om at bruge pengene fornuftigt, siger han Anders Dyrelund fra Rambøll Fakta Det virtuelle batteri Tegningen ”The hidden backbone of the liveable city” illustrerer Rambølls fremtidsvision. Via gennemtænkt byplanlægning er byen forsynet med fjernvarme og fjernkøling, mens energiproduktionen er centraliseret i store anlæg, der ikke er til gene: havvindmølleparkerne på havet og kraftvarmeværker, lagertanke og store varmepumper i byernes industriområder, hvor der er en industriel symbiose, som også omfatter elnettet, gasnettet, miljøanlæg og industrielle anlæg. Det vil betyde, at energiinfrastrukturen bliver skjult og give en række positive konsekvenser i form af renere luft, mindre støj og en smukkere by.


Connect 33
To see the actual publication please follow the link above