Page 10

253939 Psykisk førstehjælp

Psykisk førstehjælp 8 Faretraume Her er tale om en situation, hvor der er stor risiko for en ulykkelig udgang, men hvor man slipper ud af situationen uden alvorlige fysiske skader. For det meste er mennesker i et sådan tilfælde rystede og chokerede. Chokket har til formål at sikre vores overlevelse og umiddelbare problemløsning og virker samtidig som filter for de mange overvældende følelser, som oplevelsen vil være forbundet med. Da man ikke er i stand til at forholde sig til alle følelserne på én gang, får underbevidstheden mulighed for at bearbejde dem over et stykke tid. Efter chokket er overstået, kan personen have mistet en del af den basale tillid til tilværelsen – verden er pludselig blevet et farligt sted at opholde sig. Det kan tage lang tid og koste store anstrengelser at genoprette denne tillid. Tabstraume Her er hændelsen forbundet med et reelt tab af noget betydningsfuldt. I modsætning til faretraumet har situationen udviklet sig så voldsomt, at personen har lidt et alvorligt tab. Også her opleves chok og et “grundlæggende tab af tro på verden”. Derudover oplever personen sorg over det mistede – en proces man må igennem for at kunne komme videre i sit liv. Begrebet sorg behandles senere i kapitlet. I bogen bruges begrebet ‘den ramte’ om den, der har været udsat for et traume. Stress Når man rammes af et traume, reagerer man med stress. Stress er en tilstand, der har både fysiologiske og psykologiske aspekter, og som er bestemmende for vores måde at reagere på. I redningsberedskabet definerer vi stress således: “ Stress defineres som et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, som opfattes som en belastning af personen, overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende.”2 Hvis man pludselig befinder sig i en ukendt, uønsket og/eller ubehagelig situation, f.eks. et voldeligt overfald, opstår stress som ens forsøg på at forholde sig til situationen. Man oplever en række fysiske ændringer i kroppen, bl.a. at hjertet slår hurtigere, åndedrættet øges og man sveder mere. Alle disse mekanismer sætter kroppen i alarmberedskab, så den bliver i stand til at kæmpe mod faren eller flygte fra den. På det psykologiske plan forsøger man at forstå, hvad der sker – og ikke mindst at det sker. Da man netop ikke har erfaring med den situation, man befinder sig i, skal hjernen omstille sig til de nye forhold. Af definitionen på stress fremgår det, at der er tale om et ”særligt forhold” mellem personen og omgivelserne. Det er altid op til den enkelte af 2 Lazarus & Folkman, 1984


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above