Page 106

253939 Psykisk førstehjælp

Psykisk førstehjælp 104 Case: Brandmanden Carsten har arbejdet som brandmand i 16 år og er glad for sit job. Han føler at arbejdet er spændende og udfordrende, og han trives godt i den afvekslende hverdag. Selv om jobbet til tider byder på voldsomme og ubehagelige oplevelser, mener Carsten, at han og kollegerne er gode til at tale om oplevelserne. Carsten føler ikke, at der er nogen, der går og holder noget tilbage. En nat bliver Carstens hold kaldt til brand i en beboelsesejendom. Da de ankommer, får de at vide, at der er brand i to lejligheder. Alle beboerne fra de to lejligheder er nået ud af bygningen med undtagelse af en ældre dame. Naboerne fortæller, at hun muligvis besøger sin familie og derfor ikke er hjemme. De er dog ikke sikre og kan desuden meddele, at hun er dårligt gående. Carsten og hans kollega Anders bliver sendt ind som røgdykkere. Anders holder slangen, og Carsten åbner døre, trækker slange ind og fjerner møbler mv. De gennemsøger den ældre dames lejlighed, men finder hende ikke. På vejen ud får Carsten øje på en sofa, der er trukket en anelse ud fra væggen i stuen. Han råber til Anders, at han lige skal undersøge noget og fjerner sofaen helt. Langs væggen ligger en aflang, sort tøjbylt. Carsten vender forsigtigt bylten. Gennem røgen kan han se, at det er en person med en dyne omkring sig. Det må være den ældre dame, der er krøbet om bag sofaen med sin dyne, for at beskytte sig mod varmen. Carsten kan kun se lidt af hendes ansigt, og umiddelbart ser hun ikke voldsomt forbrændt ud, så han råber Anders an. Samtidig tager han fat om kvinden for at trække hende ud på gulvet. Idet han tager fat om hende, glider dynen af, og han kan nu se, at hun næsten er brændt helt i stykker. Der er ingen tvivl om, at hun er død. Da Carsten kommer ud fra lejligheden, ser han, at der sidder smeltet dyne og brændt hud på hans handsker. Carsten har altså ikke kunne undgå at beskadige liget. Brandfolkene pakker udstyret sammen og kører hjem. Da de kommer tilbage til stationen, er det tid til aftensmad. Carsten har ingen appetit, og kollegerne forstår udmærket hvorfor. Om natten sover Carsten dårligt. Han har kvalme og ser hele tiden det beskadigede lig for sig. Han forstår det ikke selv, for det er bestemt ikke første gang, han ser et menneske, der er død af forbrændinger. Næste morgen taler han med Anders om problemet. Anders synes også, at det var en grim oplevelse, men han har det ikke på samme måde som Carsten. De taler hændelsen igennem, som de plejer i sådanne situationer og går hjem, da vagten er slut. En uge senere har Carsten og Anders igen vagt sammen. Carsten virker rastløs og utilpas, og Anders spørger, hvad der er i vejen. Carsten siger, at han er nervøs for at få en oplevelse, der minder om den, han havde i sidste uge. Han har ikke kunne lægge hændelsen bag sig, som han ellers plejer at kunne.


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above