Page 111

253939 Psykisk førstehjælp

Kapitel 7/Cases, opgaver og rollespil 109 Case: Dødsfald Klaus på 22 år er indkaldt til at aftjene 6 måneders værnepligt i Beredskabsstyrelsen. Der er gået 5 måneder, så om ca. 4 uger skal han hjemsendes. Alle på holdet glæder sig til værnepligten er overstået, og de kan vænne tilbage til det civile liv. En mandag morgen, da Klaus kommer fra weekend, virker han trist og tavs. Han taler ikke med sine kammerater og svarer kun med enstavelsesord. Klaus er kendt som en lidt stille fyr, så kammeraterne bemærker ikke, at han er mere tavs end han plejer. Du er en af Klaus’ nære kammerater. I løbet af formiddagen bemærker du, at Klaus virker mere og mere trist, og i en pause trækker du ham til side og spørger, hvad der er i vejen. Klaus siger først, at der ikke er noget galt, og at han bare er træt efter en hård weekend. Du spørger lidt mere indgående og siger, at du kan mærke på ham, at der er et eller andet der plager ham. Pludselig bryder han grædende sammen. Han virker helt utrøstelig, og der går lidt tid, før han får fortalt, hvad der er sket. Fredag aften havde hans kæreste, Pia, pludselig fået det dårligt og var sunket om på gulvet. Hun havde bedt Klaus om at ringe efter en ambulance, og da Klaus kom tilbage fra telefonen, havde hun hjertestop. Klaus havde sammen med ambulancefolkene forsøgt at genoplive hende, men forgæves. Ved ankomst til sygehuset blev hun erklæret død. Weekenden har været forfærdelig. Pias forældre er kommet fra den anden ende af landet, og alle i familien er blevet informeret om det forfærdelige, der er sket. Klaus føler, at Pias forældre indirekte giver ham en del af ansvaret for hendes død – som om han ikke har passet godt nok på hende. De havde blandt andet spurgt, om ikke han havde lært førstehjælp. Han har ikke kunne sove i deres soveværelse, men har overnattet hos sine forældre. Han har næsten ikke sovet i weekenden og føler sig udmattet og deprimeret. Da han ikke kan holde ud at være derhjemme, har han valgt at tage på arbejde i dag. Klaus kan slet ikke overskue situationen. De skulle have været på sommerferie, når han var færdig med værnepligten, og Klaus var sikker på, at de skulle giftes og have børn en dag. Han kan slet ikke forstå, det kunne ske. Han føler, at hele hans verden skrider sammen, og at hans liv ikke er noget værd. Lige nu kan han være på beredskabscentret, men om 4 uger er han jo nødt til at tage hjem. Måske må han flytte fra lejligheden, både fordi han ikke kan holde ud at være der, og fordi den er for dyr til én person. Han kan ikke overskue at skulle flytte, og han ved slet ikke, hvor han skal flytte hen. Klaus er helt ude af den – han aner ikke, hvad han skal stille op. • Hvad oplever Klaus psykologisk set? • Hvordan kan du hjælpe? • Hvad kan Klaus selv gøre? • Hvordan forestiller du dig, at situationen kan påvirke dig? © Beredskabsstyrelsen 2010


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above