Page 116

253939 Psykisk førstehjælp

Psykisk førstehjælp 114 Rollespil: Selvmord Deltagere: • Den ramte. • Hjælperen, nabo. Instruktion til den ramte: Din bror har lidt af en svær depression i næsten to år. Familien har haft meget svært ved at holde kontakt med ham, og selv om han har fået både medicinsk og psykologisk behandling, har han ikke fået det bedre. For to dage siden tog han sit eget liv. Selvmordet er kommet bag på hele familien. Du forstår ikke, at ingen har bemærket, at han var så langt ude, og at man ikke har kunne forhindre ham i at begå selvmord. Du møder en af dine naboer på gaden foran ejendommen. I udveksler høflighedsbemærkninger som ”Nå, hvordan går det?” og du fortæller, hvad der er sket. Instruktion til hjælperen: Du møder en af dine naboer på gaden foran ejendommen. I udveksler høflighedsbemærkninger som ”Nå, hvordan går det?” Rollespil: Røveri Deltagere: • Den ramte. • Hjælperen, en god ven. Instruktion til den ramte: Du gik hjem fra en fest sent i går aftes. Der var mange mennesker på gaden, og du følte dig ganske tryg og afslappet. En ung mand henvendte sig til dig og spurgte om klokken. Mens du så på dit ur, trak han pludselig en kniv frem og forlangte at få din pung udleveret. Du svarede, at du ikke havde nogen penge med, men den unge mand råbte ”Tror du, jeg hopper på den! Giv mig så for helvede den pung, eller jeg skærer halsen over på dig!” Han virkede aggresiv og truende, så du begyndte at lede efter din pung i jakken. I det samme kom en anden ung mand løbende og skubbede den unge mand væk. Røveren løb sin vej, men råbte ”Jeg skal nok få fat på dig, dit svin!”. Det er nu næste formiddag, og du sidder på en cafe sammen med en ven. Du fortæller historien og siger, at du føler dig meget usikker på, om du tør gå alene på gaden igen, og om røveren kan finde på at opsøge dig. Instruktion til hjælperen: Det er formiddag, og du sidder på en cafe sammen med en ven. Du ved, at du er nødt til at forlade cafeen om ca. 20 minutter.


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above