Page 12

253939 Psykisk førstehjælp

Psykisk førstehjælp 10 rationelt at have frygt for at falde ned, men at trykke sig fast ind imod stigen og ikke være i stand til at komme videre er ikke rationelt. Hvis personen blot var bange for at falde ned, kunne den rationelle frygt bearbejdes gennem koncentration om at træde og holde rigtigt på stigen. Men angsten ville være den samme, hvis personen stod på en almindelig altan i 5. sals højde. Her ville risikoen for at falde ned ikke længere være til stede, men angsten for højden ville stadig være der. Denne angst er svær at forholde sig til, for personen kan ikke forklare, hvorfor han er angst for højder. En sådan angst for højder kan for nogle vise sig alene som følge af, at personen ikke har kontakt med den faste grund. Bare det at stå på en stol, får den akrofobiske person til at føle manglende kontrol over situationen og dermed angst. Alvorlige fobier kræver behandling, der går langt udover den psykiske førstehjælp, men ved mindre fobier kan angsten dæmpes gennem langsom tilvænning. Det kan f.eks. være at vænne sig gradvist til større højder. Panikangst er en angsttilstand, der næsten altid kræver behandling. Tidligere anvendte man betegnelsen angstneurose. Panikangst viser sig på flere forskellige måder, blandt andet ved at personen pludselig får hjertebanken og åndenød, begynder at svede, bliver svimmel, ryster og oplever omgivelserne fjerne og tågede. Det voldsomme fysiske ubehag kan minde om symptomerne ved hjerteproblemer. Tilstanden kan svinge i intensitet og i perioder være meget eller slet ikke tilstede. Panikangst kan opstå som følge af stress eller traumer, men kan også skyldes misbrug af alkohol, visse former for medicin og euforiserende stoffer. På samme måde kan disse stoffer virke forstærkende på en allerede opstået panikangst. Psykisk førstehjælp er ikke tilstrækkelig til at hjælpe mennesker med panikangst.3 Som mennesker er vi bevidste om, at livet er et forløb med en uundgåelig slutning. Vi ønsker at have kontrol over vores tilværelse, og vi kan få indflydelse et langt stykke hen ad vejen. Men vi kan aldrig få fuldstændig kontrol over vores eget og andres liv. Livet kan pludselig tage en alvorlig drejning eller ende brat som følge af ulykke eller sygdom. Denne mangel på kontrol fremprovokerer det, man kalder eksistentiel angst, som vi har meget svært ved at forholde os til, fordi den er svær at sætte navn på. Hvis angsten kan vendes til f.eks. frygt for at komme til skade eller dø, kan vi forholde os til følelsen og bearbejde den. I forbindelse med psykisk førstehjælp ved traumatiske begivenheder er eksistentiel angst et centralt begreb. Det er ofte ikke muligt at forklare den eksistentielle angst helt konkret, og det er svært at forstå, hvordan den er opstået. Det er denne ”navnløse angst”, der gør det svært for mennesker at bearbejde påtrængende følelser. Men med hjælp fra forstående mennesker kan man nemmere få sat ord på angsten, så den vendes til konkrete følelser. Herfra kan man arbejde videre med følelserne, og gøre angsten mere forståelig. 3 PsykiatriFonden m.fl., 1999 Panikangst Eksistentiel angst


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above