Page 16

253939 Psykisk førstehjælp

Psykisk førstehjælp 14 I nogle tilfælde kommer sorgreaktionen ikke med det samme, som man måske kunne forvente. Det hænger ofte sammen med, at den ramte ikke tillader sig selv at sørge. Det ses særligt hos mennesker, der er travlt engageret i deres arbejde eller som i den svære situation samtidig må tage hånd om andre mennesker, f.eks. kollegaer eller børn. Disse mennesker holder således sorgen og smerten på afstand, men virker ofte stressede og rastløse. Pludselig kan sorgen trænge gennem barrieren – udløst af en følelsesmæssig påvirkning, f.eks. et billede eller et stykke musik, der minder om det tabte, eller som følge af en midlertidig fralæggelse af ansvar, f.eks. en ferie. Hvis sorgen ikke melder sig i løbet af nogle måneder efter traumet er indtruffet, kan professionel hjælp blive nødvendig. Lykkes det den ramte at udelukke sorgen helt, kan det få langvarige følger. Disse følger kan være psykosomatiske symptomer, dvs. kropslige lidelser – hovedpine, mavesmerter, mavesår, hjerteproblemer, astma mv. – der ikke synes at have nogen umiddelbar årsag, men som faktisk er begrundet i den undertrykte sorg. Er der tale om, at den ramte har mistet en nær person pga. sygdom, kan den ramte i visse tilfælde udvikle symptomer, der ligner den dødes sygdom. Samtidig får den ramte en lang række psykiske reaktioner som f.eks. depression, angst og stærke selvbebrejdelser. Der kan være tale om isolation eller stærk afhængighed af andre mennesker, og ofte vil den ramte ikke se eller beskæftige sig med gentande og steder, der minder om den døde. Til tider forekommer selvmordsforsøg og selvmord. Hvis den ramte udsættes for endnu et traume i op til mange år efter det første, kan reaktionerne blive usædvanligt voldsomme. For både den ramte og omgivelserne virker det som en voldsom overreaktion, især hvis det andet traume synes som mindre alvorligt end det første – det kan f.eks. være en uventet afslutning af et parforhold. Årsagen til den voldsomme reaktion er den ubearbejdede sorg fra et tidligere traume, der kan ligge mange år tilbage i tiden, og som omgivelserne troede, den ramte var kommet over. Et ægtepar mister deres lille barn i forbindelse med en trafikulykke. De erkender tabet og sørger meget, men har svært ved at erkende, at de aldrig får deres barn tilbage. Dette er et eksempel på kronisk sorg. Sorgen fylder en stor del af deres liv, og de kommer ikke videre gennem sorgen – der synes ikke at være nogen udvikling. De er gået i stå i begyndelsen af sorgarbejdet. I nogle tilfælde oplever omgivelserne, at den døde nærmest idoliseres. Der er billeder af barnet overalt i huset, og barnets værelse har stået urørt siden dødsfaldet. Man ser nogle gange, at forældrene ikke kan tale om den døde, hvilket gør det ekstra svært for de mennesker, der vil hjælpe de ramte gennem sorgen. Derved bliver de ramte ofte isolerede og svære at komme i kontakt med. Fortsætter dette gennem nogle måneder, må de ramte i behandling, for at komme videre gennem deres store sorg. Forsinket sorg Undgået sorg Kronisk sorg


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above