Page 22

253939 Psykisk førstehjælp

Psykisk førstehjælp 20 Eksempler på begivenheder, der kan udløse traumatiske kriser: • Ulykker på arbejdspladsen, i trafikken, i hjemmet mv. • Vold eller tortur • Dødsfald i familien eller den nærmeste omgangskreds • Fødsel af dødt eller handicappet barn • Meddelelse om at ens barn er kriminel, narkoman, prostitueret mv. • Skilsmisse • Pludselig fyring • Uønsket kontakt med institution (fængsel, børnehjem, plejehjem) • Indbrud eller hærværk på ens ejendom • Diagnose om alvorlig sygdom • Indlæggelse på sygehus • Uventet flytning til anden landsdel eller udland • At blive flygtning Som nævnt er et kriseforløb af kortere varighed end en sorgproces. En krise er en akut tilstand, der kræver, at den ramte arbejder sig gennem den her og nu. Derfor kan krisens varighed svinge fra nogle timer til et par måneder. Derefter kan der være rester af sorg tilbage, hvis krisen er opstået i forbindelse med et tab. Indenfor krisepsykologien er den svenske psykiater Johan Cullbergs teori om nddeling af krisen i fire faser meget anvendt. Den giver et godt billede af forløbet samt de følelser og symptomer, der opstår undervejs.9 Den traumatiske krise inddeles i chokfasen, reaktionsfasen, bearbejdningsfasen og nyorienteringen. Denne fase kan strække sig fra et kort øjeblik til flere døgn. Mens den traumatiske situation udspiller sig og umiddelbart efter, vil personen være stærkt fokuseret på akut overlevelse og problemløsning og kan sjældent fokusere på ret meget andet. Man vil undertiden se mennesker i denne fase virke overordentligt stærke, rolige og fattede. Selv om det er tydeligt, at de behøver hjælp, vil de måske afslå hjælpen. Man kan ikke umiddelbart på overfladen se, at de er påvirkede af situationen. Men inderst inde oplever de alt som kaos. De bruger al deres psykiske energi til at forholde sig til den pludseligt ændrede situation, og alt hvad der ikke er forbundet til dette sættes i baggrunden. Det kan også føre til en meget voldsom adfærd hos den ramte. Personen kan være skrigende, grædende, grinende eller hyperaktiv med praktiske gøremål. Nogle vil tale ophidset om den samme ting igen og igen – ofte en ligegyldig bagatel. Andre igen vil være så overvældede og apatiske, at de blot ligger eller sidder og stirrer tomt ud luften. Ofte vil en person efter chokfasen kunne huske meget lidt eller slet intet af det, der er sket. Et aspekt man bør tage højde for, hvis der senere skal træffes foranstaltninger for den kriseramte an- Krisens forløb Chokfasen 9 Cullberg, 1996


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above