Page 23

253939 Psykisk førstehjælp

Kapitel 1/Når livet er svært 21 gående f.eks. rådgivning og medicinering. Også tidsfor nemmelsen kan være påvirket. Fra få timer til et døgns tid efter begivenheden aftager chokket. Realiteterne bliver langsomt accepteret – kollegaen er død, man er fyret, man skal have benet amputeret – og smerten og sorgen bryder frem med fuld styrke. Den ramte vil som regel opleve søvnforstyrrelser og manglende appetit. I enkelte tilfælde ser man et stigende forbrug eller misbrug af alkohol og medicin. Endvidere kan grunden nu være lagt for angst, der kan forfølge den kriseramte i lang tid. Det er også oplagt, at der vil melde sig urimelige spørgsmål. F.eks. kunne forældre, der har mistet et barn, tænke: ”Hvorfor skulle det lige ske for os?” eller ”Det er måske vores egen skyld. Hvorfor skulle vi dog også lade børnene lege udenfor, når vi bor så tæt ved landevejen?” I denne fase vil personen ubevidst benytte sig af diverse psykiske forsvarsmekanismer. Disse omtales senere. Reaktionsfasen varer normalt fra få uger til flere måneder. Chokfasen og reaktionsfasen kaldes tilsammen for den akutte fase. I denne del af krisen vil den ramte næsten altid opleve psykosomatiske reaktioner – legemlige reaktioner begrundet i psykiske problemer. Det kan f.eks. være mave- og hjerteproblemer, søvnløshed, hovedpine, led- og muskelsmerter og generelt fysisk ubehag. De psykosomatiske problemer vil normalt langsomt aftage. Gør de ikke det, bør den ramte kontakte sin læge. Den akutte del af kriseforløbet er nu overstået, og den ramte kan begynde at se fremad og knapt så meget på det, der i virkeligheden er sket. Forældrene begynder at lære at leve med tanken om, at deres barn er borte for altid. Det er for smertefuldt at holde fast i de voldsomme reaktioner gennem længere tid. De psykiske forsvarsmekanismer bliver anvendt mindre, og de forskellige krisesymptomer viser sig i mindre grad. Det er især i bearbejdningsfasen, at sorgen over et evt. tab bearbejdes. Derfor kan der gå måneder eller år før bearbejdningen er afsluttet. Krisen er nu overstået, og personen skal ikke igennem flere faser. Derfor indeholder denne del af kriseforløbet ikke ordet ”fase”. Der anvendes ikke længere forsvarsmekanismer. Sårene fra krisen er helet, men den kriseramte står tilbage med et ”ar”, der aldrig helt vil forsvinde. Det kan f.eks. være tab af en nærtstående person, der altid vil savnes. Det betyder dog ikke, at personen ikke kan fungere normalt, og nye mennesker kan til en vis grad erstatte den savnede. Personen vil psykisk set være i balance igen. Hos enkelte ser man endog en forbedret og mere positiv livsholdning der gør, at personen vil være bedre rustet til at imødegå nye krisetilstande. Hvis krisen ikke gennemføres på den nævnte ”sunde” måde, kan der opstå depression eller andre længerevarende problemer, f.eks. PTSD, der vil blive omtalt senere. I det foregående er beskrevet, hvorledes en traumatisk krise forløber gennem fire faser. Når det er sagt, skal det tilføjes, at denne teori kun er ment som et ”skelet”, man kan orientere sig efter. Psykologer har erfaringer med, at en Reaktionsfasen Bearbejdnings- fasen Nyorientering


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above