Page 25

253939 Psykisk førstehjælp

Kapitel 1/Når livet er svært 23 Særligt i den traumatiske krises reaktionsfase kan den ramte benytte forsvarsmekanismer. De har til formål at mindske de stærkt ubehagelige oplevelser. De kan i mange tilfælde være af positiv karakter, da de kan hjælpe den ramte til langsomt at vænne sig til den nye livssituation. I nogle tilfælde vil de dog virke ubevidst hos personen i længere tid end hvad godt er. Det kan f.eks. ske, hvis problemerne ikke bearbejdes. Det vil så igen forhale personens sorg- og krisearbejde og kan i værste fald medføre angsttilstande – f.eks. panikangst. De psykologiske forsvarsmekanismer er individets ubevidste måde at beskytte sig imod angst-provokerende situationer på. Af de mest almindelige forsvarsmekanismer kan nævnes: Regression: Barnlige/umodne reaktioner. Tilbagegang til tidligere udviklingstrin. Den ramte er usædvanligt afhængig af andre, og kan være ude af stand til at træffe selv de mest simple beslutninger – f.eks. den forulykkede bilist, der ikke føler, at han er i stand til at køre bil igen. Identifikation: Selvfølelsen øges gennem identifikation med ansete personer, ideer eller den afdøde – f.eks. når man under stærk stress forsøger at løse en opgave, som man forventer, den kunne løses af en person, man ser op til. Rationalisering / intellektualisering: Tilsyneladende meningsdannende og fornuftige argumenter mindsker den ramtes oplevelser af trusler, skyld eller involvering. “Det kan umuligt være min skyld, fordi…” – eller – ”Jeg kunne da godt have forudset, at det ville ske!” I sidstnævnte omkodes meningsløshed til skyldfølelse, der er nemmere at forholde sig til. Projektion: En ubehagelig følelse overføres til en anden person, og derefter bemærkes den. F.eks. pålægger man et andet menneske sin egen sorg og påtager sig den hjælperrolle, som man i virkeligheden har behov for, at andre vil påtage sig overfor en selv. Introjektion: Kunne også kaldes ‘omvendt projektion’. Man optager andres følelser i sig selv, så de ikke virker som ydre trusler. “Det var vel min egen skyld… (så behøver jeg ikke bebrejde andre!)” Fornægtelse / isolation: Personen benægter de faktiske forhold. Forvrænger ubevidst virkeligheden, ”lyver” for sig selv og andre. Reaktionsdannelse: At vise det modsatte af, hvad man faktisk føler. Man ser også mennesker der giver sig i kast med aktiviteter fordi de er bange for dem – ikke på trods af. Eksempel: En kvinde der netop har fået konstateret HIV, er bange for kollegernes reaktion og tvinger sig selv på arbejde for at ”få det overstået”. Man siger også ”If you can’t beat them – join them!” Forsvars- mekanismer


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above