Page 26

253939 Psykisk førstehjælp

Psykisk førstehjælp 24 Kompensation: Personen nedtoner sine svagheder og fremhæver i stedet stærke sider eller undlader at omtale en mislykket opgaveløsning til fordel for en anden opgave, der er løst med succes. Disse forsvarsmekanismer benyttes ubevidst af den ramte for at beskytte sig mod den angstprovokerende og smertefulde virkelighed, som han ikke kan forholde sig til. Han beskytter sig så at sige mod sig selv. Suppression (undertrykkelse): Reaktionen minder meget om fornægtelse/ isolation, men til forskel herfra er handlingen i suppression mere bevidst og derfor ikke en ”ægte” forsvarsmekanisme. Anvendes ofte for at opnå social accept/tilpasning. Unpression: En reaktion, der ofte ses i en krises akutte fase. På grund af svækket tankecensur dukker oplevelser fra år tilbage pludselig op i bevidstheden. Personen vil tale meget om disse ellers glemte erindringer og får således ledt tankerne over på noget andet end det, der lige er sket. Ofte vil disse minder være ”glemt” igen efter en måneds tid, og personen kan nægte at have talt om disse erindringer. Fornægtelsen/isolationen er igen kommet til udtryk. Depression Denne bog beskriver situationer, hvor mennesker for en tid bringes ud af balance, men har ikke til hensigt at beskæftige sig med egentlig psykiatrisk sygdom. Alligevel bør der siges lidt om depression, da den kan optræde i forbindelse med stress, sorg og krise. Hvis der er tale om let grad af depression, er det muligt for den ramte at komme igennem den indenfor en overskuelig tidsperiode – især med hjælp fra de nærmeste. Men moderate og svære depressioner skal som udgangspunkt behandles med psykoterapi og ofte også medicin. Fire danske organisationer indenfor psykiatrien har udarbejdet en glimrende beskrivelse af begrebet depression.10 Man kan sammenligne vores daglige humørsvingninger med de små temperaturændringer, vi mærker i vores krop pga. varme eller kulde i omgivelserne, fysisk aktivitet, for meget påklædning osv. Disse kan vi selv hjælpe kroppen med at regulere ved f.eks. at tage tøj på eller af. På samme måde kan depressionen sammenlignes med feber, hvor vi ikke længere har de samme muligheder for at påvirke kroppens tilstand, og hvor feberen for kroppen er symptom på en sygelig tilstand. Det kan imidlertid være vanskeligt at afgøre, hvornår der er tale om det, der kaldes en klinisk depression – altså egentlig sygdom – og hvornår et menneske blot er midlertidigt ude af balance. Er der tale om depression, slår den almindelige psykiske førstehjælp ikke til. Det gælder f.eks. hvis den deprimerede truer med selvmord. 10 PsykiatriFonden m.fl., 1999


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above