Page 33

253939 Psykisk førstehjælp

Kapitel 2/Psykisk førstehjælp 31 Vær empatisk Empati betyder indfølingsevne. For at kunne yde hjælp til et andet menneske, må man møde personen der, hvor han eller hun er. Man må være i stand til at leve sig ind i den ramtes situation, selv om man naturligvis aldrig vil få at vide, hvordan han inderst inde har det. Det er han den eneste, der ved. Empati må ikke forveksles med sympati, der betyder medfølelse – altså at dele et andet menneskes følelser og være enig i oplevelsen af situationen. Man behøver altså ikke at føle det samme som den ramte for at kunne hjælpe. En brandmand, der har haft en ubehagelig oplevelse på jobbet, kan have stort udbytte af at tale med en kollega om hændelsen, selv om kollegaen ikke har haft den samme oplevelse og ikke forstår, hvorfor brandmanden reagerede, som han gjorde. Ved at leve sig ind i oplevelsen, kan kollegaen være en god støtte, uden at han behøver at dele alle holdninger med den ramte. Hav tid og vær tålmodig At hjælpe et sorg- eller kriseramt menneske tager tid – ofte mere tid end man forventer. Når man tilbyder sin hjælp, må man være villig til at afsætte den nødvendige tid. En fortrolig samtale om et svært, personligt emne kan ikke overstås på 20 minutter – den tager måske timer. Råder man ikke over den nødvendige tid, er det vigtigt at man med det samme meddeler, at man er nødt til f.eks. at tage på arbejde efter et vist stykke tid. Det er så op til den ramte at vurdere, om han vil starte samtalen nu, eller vente til der er bedre tid. Hvis man pludselig er tvunget til at afbryde samtalen, er det en god ide at aftale, hvornår man genoptager den. Alle ved, at det kan være utroligt svært at sætte ord på følelser og personlige problemer. Derfor er det meget vigtigt, at den, der lytter, udviser tålmodighed. Hvis den ramte fornemmer at hjælperen er utålmodig, føler han sig nemt overset og opgiver at få mere hjælp. Som hjælper må man acceptere, at den ramte gennemgår en langvarig proces, der kræver mange og store ressourcer. Derfor kan processen ikke fremskyndes. Mange gange kan det synes, som om processen helt går i stå, hvilket dog sjældent er tilfældet. Der er snarere tale om et punkt i processen, der er særlig svært at overkomme. Her er det af største betydning, at hjælperen er tålmodig. I en svær samtale er der ofte mange og lange pauser. De opstår fordi den ramte løbende bearbejder sine tanker og følelser. Sådanne pauser må ikke opfattes som ”pinlig tavshed” – begge parter har brug for tid til at tænke. Hvis man går en tur eller kører bil, mens man taler, føles pauserne nogle gange mere ”legale” fordi man så kan koncentrere sig om naturen eller trafikken. Brug aktiv lytning Den der taler har brug for en, der lytter – og lytningen skal være aktiv. Det vil sige, at man ikke blot lytter passivt, som når man hører radio, mens man vasker op efter aftensmaden. Man skal virkelig ”være til stede” for den, der taler, så personen føler, at der foregår en kommunikation. Bemærk at kommunikationen foregår, selvom det hovedsageligt er den ene part, der taler. Med sit kropssprog viser den anden part, at han lytter. Hvis hjælperen f.eks. sidder


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above