Page 38

253939 Psykisk førstehjælp

Psykisk førstehjælp 36 brugbart løsningsforslag, er det klart at foretrække. Eksempelvis havde en pige netop mistet sin far og ville ikke gå i skole igen af frygt for kammeraternes mange spørgsmål. En kriserådgiver, der assisterede familien, foreslog pigen, at hun skulle gå i skole førstkommende fredag, da hun så ville have fri to dage efter første skoledag. Pigen foreslog selv at gå i skole allerede næste dag, da hun skulle have sin klasselærer i samtlige skoletimer. Hun følte sig tryg ved klasselæreren, og som hun selv sagde: ”Så skal jeg kun fortælle historien én gang den dag”. Denne løsning var selvfølgelig at foretrække, men den havde kriserådgiveren ikke selv kunne foreslå. Ofte besidder den ramte en viden og kompetence som hjælperen ikke har. Accepter den ramte Når man rammes af et traume og bringes i sorg, krise eller lignende, befinder man sig i en helt uvant tilstand. Man oplever nye sider af sig selv, og disse er ikke altid lige behagelige – hverken for en selv eller for omgivelserne. Der kan opstå helt irrationelle følelser som skyld, vrede, dårlig samvittighed og frygt for at noget lignende skal ske igen. Som hjælper må man huske på, at disse følelser er en del af den ramtes oplevelse af situationen, og at denne oplevelse kun findes i den ramte selv. Intet andet menneske vil nogensinde kunne tage fuldstændig del i oplevelsen, og den kan ikke ændres. Det er et eksempel på den eksistentielle alenehed, der er omtalt i kapitel 1. Derfor er det vigtigt at acceptere de tanker og følelser, som den ramte måtte give udtryk for, samt de reaktioner der opstår som følge heraf. Kun hvis den ramte føler, at han accepteres, kan han tage imod hjælpen og bruge den aktivt. Føler han derimod, at hjælperen er dømmende, moraliserende og mistroisk, vil den ramte enten afslå hjælpen eller få et meget ringe udbytte. Accepter egne begrænsninger Som hjælper kan man sagtens komme ud for situationer, der kræver mere, end man kan præstere. Den ramte kan være så hårdt belastet, at den form for støtte, man kan give med psykisk førstehjælp, ikke slår til. Det er mere ærligt at sige ”Jeg ved ikke, hvordan jeg kan hjælpe dig” end at vedholde, at man vil hjælpe, hvis man inderst inde er klar over, at man ikke har de nødvendige ressourcer. Resultatet kan blive, at man som hjælper kommer i klemme mellem sin dårlige samvittighed og udmattelsen.6 I sådanne situationer er det vigtigt, at man erkender sine begrænsninger og i stedet hjælper personen til at få en mere kvalificeret hjælp. Man kan ikke forvente at løse alle problemer med psykisk førstehjælp (så ville mange psykologer blive arbejdsløse), og der er ingen skam i at vurdere, at man ikke kan hjælpe yderligere. Senere i kapitlet ser vi nærmere på, hvordan man foretager denne vurdering og hvilke muligheder, der findes for videre hjælp. Sig fra uden at afvise At erkende sine begrænsninger kan indebære, at man må sige fra overfor den ramte. Det kan være, at man generelt ikke føler man kan hjælpe yderligere, 6 Falk, 1996


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above