Page 39

253939 Psykisk førstehjælp

Kapitel 2/Psykisk førstehjælp 37 eller der kan være enkelte ønsker fra den ramte, man ikke kan imødekomme. F.eks. havde en kvindelig rådgiver fra en frivillig organisation tilbudt sin hjælp til en ung, narkoprostitueret kvinde, der havde været udsat for et voldeligt overfald. Den unge kvinde bad på et tidspunkt rådgiveren om at holde om sig. Det havde rådgiveren af flere årsager ikke lyst til og svarede, at det kunne hun ikke tilbyde, men hun ville gerne sætte sig ved siden af kvinden, så de nemmere kunne tale sammen. På den måde accepterede hun sin egen begrænsning samtidig med, at hun sagde fra på en forståelig måde. Man har til enhver tid ret til at sige fra, men det skal gøres, så den ramte ikke føler sig afvist og overladt til sig selv. Undlad at… Efter rækken af gode råd er det på sin plads at nævne nogle af de faldgruber, hjælperen skal forsøge at undgå. I det velmente forsøg på at hjælpe sker det nemt, at man ubevidst kommer til at sige eller gøre noget mindre hensigtsmæssigt. Undlad derfor at… Som udgangspunkt er den ramte ikke syg. Han betragtes som værende et normalt menneske, der reagerer forventeligt på en ikke forventelig situation. Selvfølgelig er der tilfælde, hvor en egentlig psykologisk eller psykiatrisk behandling er påkrævet, men det er ikke op til hjælperen at vurdere. Forsøg ikke at lege ”den lille hjemmeterapeut” – psykisk førstehjælp er ikke en terapiform. Skønner man at personen er i krise eller sorg, er det mindst vigtige at forsøge at finde frem til i hvilken fase af krisen, den ramte befinder sig, eller hvilken opgave i sorgarbejdet den ramte er i gang med. Det absolut vigtigste som hjælper er at være til stede.7 Som hjælper kommer man nemt ud for at have oplevet noget, der minder om det, den ramte fortæller. Her er det vigtigt at holde sig for øje, at den ramte er hovedpersonen. Ellers kan der ske det, at hjælperen begynder at fortælle om ”dengang da jeg…” og derved tvinger den ramte til at overtage rollen som den, der lytter. Naturligvis kan der være tilfælde, hvor det er en hjælp for den ramte at høre, at andre er kommet godt igennem en lignende situation. Man skal blot være opmærksom på, at det foregår på den ramtes præmisser. Det kan lyde underligt, men man skal ikke altid forsøge at trøste den, der er ked af det. Man risikerer nemlig, at man ved at trøste forsøger at fjerne de ubehagelige følelser, der har gjort personen ked af det. Men følelserne kommer af den ramtes oplevelse, og de skal have lov at være der. De kan ikke tvinges bort, men forsvinder efterhånden, som den ramte ”fordøjer” oplevelsen. Følelserne gør den ramte i stand til at foretage bearbejdningen – med andre ord: Ingen følelser, ingen bearbejdning. Der er mere mening i at være ked af at have mistet noget betydningsfuldt, end at blive trøstet og dermed blive ligeglad. …forsøge at stille en ”diagnose” 7 Jacobsen, 1998 …dominere med egne følelser og oplevelser …forsøge at trøste


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above