Page 40

253939 Psykisk førstehjælp

Psykisk førstehjælp 38 Selv følelser, der virker ”forbudte” eller forargelige, medvirker til bearbejdningen og må derfor ikke undgås. Den ramte kan f.eks. have det dårligt med at være vred på en, der er død, eller glæde sig over at overleve en situation der kostede andre livet. Et forsøg på fortrængning af disse følelser er utroligt ressourcekrævende og kan medføre udmattelse, angst og skyldfølelse. Desuden gør de det vanskeligt for hjælperen at forstå den ramtes reaktioner.8 Ind imellem får man anvendt bemærkninger, som er sagt i bedste mening, men som er helt uden værdi. Et eksempel er ”Jeg ved nøjagtigt, hvordan du har det”. Ifølge teorien om de fire grundvilkår fremgår det, at den ramte er meget alene med sin egen oplevelse – så selvfølgelig kan hjælperen ikke vide, hvordan den ramte har det. Hjælperen kan kun lytte empatisk og forsøge at forstå. Et andet eksempel er ”Der er nok en mening med, at det skulle ske”. Dette udsagn bunder hovedsageligt i et filosofisk eller religiøst livssyn. Men hvis den ramte ikke deler dette livssyn, virker det absurd, at der skulle være en mening med at noget fuldstændig meningsløst er sket. Man hører også ”Nu skal du ikke græde”. Jo, selvfølgelig skal man have lov at græde, hvis man er ked af det. Gråd virker lindrende, så det hjælper ikke at forsøge at holde det tilbage. Bebrejdelser kan f.eks. være ”Tag dig nu sammen!” En sådan bemærkning er også uden værdi. Det nytter ikke at forsøge at forcere noget – den ramte skal have lov at bearbejde oplevelserne i sit eget tempo. Måske trænger han snarere til at være lidt i fred. I sin iver for at hjælpe kommer man nemt til at love noget, man ikke er i stand til at overholde. Man lover måske at overtage ansvaret for den ramtes børn et par dage eller at tale med chefen om det urimelige i kollegaens pludselige fyring. Men når man får situationen lidt på afstand, opdager man pludseligt, at man ikke kan holde sine løfter. Man lod sig rive med, og godheden løb af med fornuften. Hvis den ramte endelig føler sig aflastet, er det svært at komme tilbage og fortælle, at man har fortrudt. Det vil nemt virke utroværdigt, og den ramte bliver ked af det. Derfor må man forsøge at tænke tanken til ende, før man lover at påtage sig et særligt ansvar eller en opgave. Og hvis man efterfølgende opdager, at man ikke kan holde sit løfte, må man prøve at få andre til at hjælpe. Mange føler en personlig tilfredsstillelse ved at kunne hjælpe andre mennesker i nød – og det er der absolut ikke noget forkert i. Man skal bare huske at give hjælpen efter behov. Hvis den ramte ikke ønsker at få mere hjælp, må man acceptere det og ikke virke omklamrende eller påtrængende. Tidligere blev det nævnt, at man skal acceptere den ramtes tanker, følelser og den ramte reaktioner. Men man skal ikke acceptere noget, der overskrider ens egne grænser eller kræver større ressourcer, end man er villig til at ofre. 8 Falk, 1996 …bruge tomme fraser og bebrejdelser …give urealistiske løfter …virke omklamrende …acceptere alt fra den ramte


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above