Page 41

253939 Psykisk førstehjælp

Kapitel 2/Psykisk førstehjælp …give for mange gode råd 39 Hvis man har gjort alt, hvad man syntes muligt for at hjælpe, og den ramte åbenlyst anklager én for ikke at yde en ordentlig indsats, må man afvise kritikken. Man må så gøre den ramte opmærksom på, at man virkelig har forsøgt at hjælpe, men at det selvfølgelig ikke er sikkert, at man kunne give lige netop den hjælp, den ramte havde brug for. Hvis man som hjælper blindt accepterer selv det urimelige, bliver man nemt ”slidt op” og mister måske lysten til at hjælpe på et senere tidspunkt. En mand har mistet sin kone ved en pludselig ulykke. En nær ven er gennem de sidste par uger kommet forbi for at snakke med ham og for at hjælpe med indkøb. De sidste par gange har manden grædt meget. Vennen synes det er lidt svært at forholde sig til en voksen mand, der græder hele tiden. På et tidspunkt siger vennen: ”Jeg kan altså ikke blive ved at komme herhen, hvis du bare sidder og tuder hele tiden.” Manden står nu i et urimeligt dilemma. Han kan holde igen på sine smertefulde følelser, eller han kan miste sin vens hjælp. Begge udfald er dårlige. Manden befinder sig i en af de vanskeligste perioder i sit liv og har ikke overskud til at forhandle til egen fordel – han har simpelthen intet at handle med. Som hjælper får man nemt den opfattelse, at man sidder med det overblik, den ramte mangler. Derved falder man nemt for fristelsen til at give en masse gode og velmenende råd. Det er blot ikke det, den ramte har behov for. Der er hovedsageligt behov for én, der lytter og forholder sig til den ramtes situation. De mange gode råd bunder i hjælperens trang til handling, for sådan løser vi ofte vores dagligdags problemer. Men her der mere behov at man er der, end at man gør noget. Det er så synd for Askepot. Hun slider og slæber fra tidlig morgen til sen aften. Ingen regner hende for noget, og uanset hvor grundigt hun gør sit arbejde, får hun aldrig ros. At yde hjælp til et menneske i sorg eller krise kan kræve meget. Men det er nogle gange betingelserne. Man hører jævnligt at den fortvivlede hjælper udbryder ”…jamen, jeg prøver jo bare at hjælpe dig!” Det er den ramte sikkert udmærket klar over. Det er bare ikke sikkert, at han har ressourcer til at udtrykke sin taknemlighed. Det kan være, at han senere giver udtryk for, hvor glad han har været for hjælpen. Men man skal ikke som hjælper regne med at modtage store buketter roser for sin indsats, og man må heller ikke få den ramte til at føle, at han står i gæld. Hjælpen skal gives, uden at der føres regnskab. På længere sigt En situation der kræver fysisk førstehjælp opstår næsten altid meget pludseligt. I de fleste tilfælde ender den næsten lige så pludselig med at den tilskadekomne hentes af en ambulance eller afleveres på skadestuen. Med psykisk førstehjælp er det lidt anderledes. Situationen opstår ligeså akut men ender …forhandle …spille ”Askepot”


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above