Page 43

253939 Psykisk førstehjælp

Kapitel 2/Psykisk førstehjælp 41 dag, juleaften, den årlige påskefrokost osv. Det er vigtigt at acceptere, at disse mærkedage kan have betydning i mange år eller resten af den ramtes liv. De kan være forbundet med ritualer, f.eks. at lægge blomster på en grav eller et ulykkessted, og ritualerne kan være en behagelig måde at mindes det mistede på. Samtale og kommunikation Hele kapitlet fokuserer meget på samtalen. I det ovenstående er der givet eksempler på, hvad man kan sige, og hvordan man kan sige det, samt hvad man bør undgå at sige, når man taler med et menneske, der er ramt af en voldsom, personlig oplevelse. Samtalen er uden tvivl det vigtigste redskab i den psykiske førstehjælp. Den er et redskab til kontakt og støtte, og kommunikationen kan foregå på et utal af måder. Samtalens form skal altid tilpasses den ramtes ønsker og behov, så hjælperen må være indstillet på at føle sig frem gennem samtalen. Alligevel skal stemningen mellem parterne være så afslappet og uformel som muligt, og denne balance kan være svær at finde. Som opfølgning på det foregående, kan der siges noget generelt om, hvad der kendetegner en god og udbytterig hjælpesamtale. Emnet er meget bredt og dette skal blot ses som en kort sammenfatning af nogle udvalgte aspekter. For at en samtale mellem to mennesker kan fungere, må den foregå under nogle præmisser, som begge kan acceptere. Det nytter ikke noget, at hjælperen indleder en dyb personlig samtale, hvis den ramte ikke er klar til at tale om sine oplevelser. På samme måde kan den ramte ikke kræve af hjælperen, at han skal lytte grundigt og interesseret, hvis der er fem minutter til fyraften, og hjælperen skal hente sit barn i børnehaven. En god samtale kan sagtens være kort. Det kan være en tilkendegivelse om forståelse eller blot en enkelt, meningsfyldt bemærkning, der giver den ramte styrke til selv at fortsætte bearbejdningen. Det handler om kvalitet fremfor kvantitet. Dog er de fleste svære samtaler tidskrævende, hvilket i mange tilfælde øger kvaliteten, fordi det bliver muligt for begge parter at gå i dybden med detaljerne. Vi er ofte tilbøjelige til at sige, at en samtale indeholder to komponenter: en modtager og en afsender. Men dermed glemmer vi at tage højde for den tredje komponent – interaktionen. I det tomme rum mellem parterne opstår den del af samtalen, som hverken den ene eller den anden skaber, men som består af begge parter og det, der sker mellem dem. Musik består ikke blot af summen af de enkelte toner, men af tonerne og måden de kombineres og samvirker på. Man siger også, at helheden er mere end summen af de enkelte dele. I samtalen indgår alle dele i samspil med hinanden og resultatet bliver noget, som ingen af parterne kunne have skabt alene.9 9 Falk, 1996


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above